tilbage Befolkningskoncentration
Den danske helstat bestod før krigen i 1864 af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Der boede i 1855 omkring 2 ½ millioner mennesker i den danske helstat. Heraf boede 1 ½ million i kongeriget, 400.000 mennesker i Slesvig, godt 500.000 i Holsten og ca. 50.000 i Lauenborg.
Arealet i Slesvig-Holsten udgjorde ret præcist 1/3 af det samlede areal i Helstaten Danmark. Befolkningstætheden var derfor en del højere i Holsten end i Kongeriget. Som kortet fra 1855 viser, så var det især i området omkring Altona at der boede mange mennesker. Kortet viser også, at der var forholdsvis mange mennesker som boede på den gode jord i den østlige del af Slesvig og Holsten.
Inden for Kongerigets grænser var Fyn et område, hvor der boede relativt mange mennesker pr. km². Det er et udtryk for, at jorden var så god at den kunne brødeføde mange. Interessant er det, at det især var på øerne syd for Fyn - Ærø, Langeland og øerne ved Svendborg - at koncentrationen var særlig høj. Ud over landbruget var der mange som sejlede på de mange handelsskibe, der var hjemmehørende i dette område. Derfor var byerne Rudkøbing, Marstal og Ærøskøbing forholdsvis store i midten af det 19. århundrede. Til gengæld voksede disse byer stort set ikke i slutningen af århundredet.
I den vestlige og midterste del af Jylland boede der meget få mennesker. Det samme gjorde sig gældende i den centrale del af Slesvig og Holsten. Der var meget få byer, og en stor del af jorden lå hen i hede. På begge sider af Kongeå-grænsen blev der i årtierne efter 1864 gjort en stor indsats for at opdyrke heden. Det medførte at der efterhånden flyttede mennesker til de mennesketomme egne, især efter år 1900.
På de frisiske øer og på Fanø boede der forholdsvis mange mennesker. Det hang sammen med at der var omfattende søfart og handel og - efterhånden - en begyndende turisme i den sidste del af 1800-tallet.
