tilbage Befolkningsudvikling
Der fandt en markant udvikling sted i Slesvig og Holsten og i Danmark i årene fra 1867 til 1914. Samlet steg folketallet i Hertugdømmerne fra godt 1 million til ca. 1,7 million. Befolkningen i kongeriget Danmark steg fra omkring 1,6 millioner til næsten 2,9 millioner mennesker. Der blev altså begge steder 70-80 % flere mennesker i løbet af knap 50 år. I forhold til andre historiske perioder var det en helt unik stigning.
Der var flere grunde til den store stigning i befolkningstallet. En vigtig grund var, at ernæringen generelt blev bedre. Mange fik mere at spise og kosten blev mere varieret. En anden vigtig grund var, at befolkningens sundhedstilstand blev bedre. Det hang sammen med flere ting, men det var vigtigt at saniteten i byerne - blandt andet med rent drikkevand - blev markant forbedret. Samtidig kunne lægerne kurere flere sygdomme end tidligere. De mest synlige resultater var, at børnedødeligheden faldt kraftigt - fra ca. 15 % i 1840´rne til ca. 10 % i årtierne lige efter århundredeskiftet. Antallet af kvinder der døde i barselsseng faldt også markant. Således steg den gennemsnitlige levealder fra omkring 40 til omkring 55 år i perioden fra begyndelsen af 1840´rne til 1910.
Der var meget stor forskel på, hvor stigningen i befolkningstallet var størst. Et overordnet kendetegn er, at byerne voksede betydeligt mens folketallet i landområderne steg beskedent. I visse områder blev der endog færre mennesker. Kortet over forandringen i Slesvig-Holsten i perioden 1875-1910 viser, at der var meget store forskelle i provinsen. Nogle byer voksede voldsomt; Kiel blev mere end fem gange større, Neumünster tre gange større, mens Lübeck og Flensborg mere end fordoblede indbyggertallet. I andre byer var der en langt mere beskeden udvikling. Især købstæderne i Nordslesvig - Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg - voksede langt mindre end byerne længere sydpå.
I det sydlige Danmark var det især Esbjerg, købstæderne i Trekantområdet - Vejle, Kolding og Fredericia - Middelfart, Odense og Nyborg, der voksede kraftigt i den sidste del af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det var byer der lå centralt i kongeriget, eller - for Esbjergs vedkommende - som kontakten til England. Andre "gamle" købstæder som lå længere væk fra hovedvejene og jernbanen stagnerede eller steg beskedent.
