v i m u . i n f o
Deutsche version

Hedeopdyrkning © sdu

"Hvad udad tabes, skal indad vindes." Det motto forbindes med Enrico Mylius Dalgas (1828-1894), selv om det er meget usikkert om han nogensinde sagde det. Mottoet er grundlæggende for dansk selvforståelse, fordi det blev fremført meget stærkt i årene efter nederlaget i 1864. Det er et udtryk for, at når Slesvig-Holsten var tabt, så måtte man samles om det der var tilbage i kongeriget Danmark.

Dalgas blev én af sin samtids kendteste mænd. Det skete efter at han i november 1865 skrev to artikler i Berlingske Tidende om behovet for at opdyrke den jyske hede. Fire måneder senere blev Det danske Hedeselskab etableret, og det lykkedes ham at gøre spørgsmålet til en national folkesag. Med ham som den administrative leder blev beboerne på heden gjort interesseret i at opdyrke jorden, og borgerne i byerne i at give økonomisk støtte. Det lykkedes i en sådan grad, at en stor del af heden blev omdannet til agerjord inden for det følgende halve århundrede. Der blev plantet læhegn og plantager for at holde på flyvesandet. Noget der fortsat kendetegner landskabet i den midterste og vestlige del af Jylland.

I den syddanske region var det hovedsageligt i området nord for Kongeåen - i Ribe og i den sydvestlige del af Vejle Amt - at hedeopdyrkningen for alvor spillede en rolle. Derimod var der næsten ingen hede på Fyn. Opdyrkningen af heden fik stor betydning, fordi det var muligt for arbejdsomme og energiske unge at blive landmænd. Det var en vigtig mulighed i en tid, hvor folketallet steg voldsomt på landet.

Med det Dalgas-inspirerede motto blev hedeopdyrkningen en national mærkesag. Der er en tendens til, at det i Danmark regnes som noget særegent dansk. Det er ret misvisende. I 1871 blev for eksempel det private "Heidekulturvereign für Schleswig-Holstein" oprettet. Det modtog i de følgende år stor økonomisk støtte fra den tyske stat og fra provinsen. Opdyrkningen i Slesvig-Holsten gjaldt den midterste del - i geesten - hvor der var store hedeområder. Fokus var rettet mod at omdanne heden til græsmark, fordi det det kunne forøge kvægbestanden og produktionen af mælk.

Landskabet i det sydlige Jylland og i Slesvig-Holsten blev omdannet inden for få årtier. Naturen med heden blev til et kulturlandskab, som fortsat er kendetegnende for området.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
imageBiografier