tilbage Landarbejderforbundet
Først i 1907 blev Tyende- og Landarbejderforbundet oprettet i Danmark. Indtil da havde der ikke været fagforeninger for landarbejderne. Godsejerne og gårdmændene var ikke interesseret i, at tyendet og landarbejderne blev samlet i fagforeninger. Man var bange for at det ville føre til socialisme og oprør på landet.
At der gik så mange år inden forbundet blev oprettet illustrerer de problemer landarbejderne havde. De levede meget spredt, og det var langt sværere for fagbevægelsen at komme ud til landarbejderne end det var at samle industriarbejderne. Samtidig betød de patriarkalske forhold på landet, at det var meget vanskeligt for de ansatte at samles imod deres arbejdsgivere.
Det nye forbund for tyende og landarbejdere ville ikke som andre danske fagforeninger binde sig til Socialdemokratiet. Først i 1934 bliver forbundet slået sammen med Dansk Arbejdsmands Forbund, som var en del af den socialdemokratiske fagbevægelse. Derfor kunne man som landarbejder godt både være medlem af fagforeningen og stemme på det socialliberale husmandsparti, Det radikale Venstre. Socialdemokratiet og den socialdemokratiske fagbevægelse fik aldrig rigtig fat i de danske landarbejdere, der for en stor dels vedkommende fortsatte med at stemme borgerligt.
I løbet af de første årtier af 1900-tallet blev der gennemført en lovgivning i Danmark, som skulle bedre landarbejdernes forhold. De radikale havde som målsætning, at der skulle oprettes husmandssteder til jordløse landarbejdere. Enten ved udstykning af godser og store gårde, eller ved at udstykke statens jord. I 1919 blev der gennemført jordlove, som sikrede at der blev oprettet en række husmandsbrug.
