v i m u . i n f o
Deutsche version

Roepolakker © sdu

I Danmark anvendes udtrykket "Roepolakker" om mennesker fra det nuværende Polen, der i begyndelsen af 1900-tallet arbejdede som sæsonarbejdere på danske gårde og godser. I perioden 1893-1929 kom der hver sommer mange polakker for at arbejde i marken. Det var især på Lolland-Falster, men også på Fyn fik landbruget dækket en del af sit behov for arbejdskraft med polske sæsonarbejdere.

Godserne i Slesvig-Holsten havde også stor mangel på løsarbejdere. Omkring år 1900 var der hver sommer mere end 100.000 mennesker fra det østlige Preussen, som arbejdede på de slesvig-holstenske marker.

Der var flere årsager til landbrugets behov for sæsonarbejdere. En vigtig grund var at mange i disse år valgte at flytte fra landet til byen for at arbejde. Der var også mange unge der udvandrede til USA og Canada, så samlet blev befolkningen på landet mindre mange steder på Fyn og i den østlige del af Slesvig-Holsten. Samtidig var dyrkningen af korn og roer meget arbejdskrævende. Der skulle bruges mange hænder til at holde markerne rene og især roehøsten krævede mange arbejdere.

På begge sider af grænsen var de polske sæsonarbejdere nederst i det sociale hierarki. De var indkvarteret under kummerlige forhold på kaserner, og deres løn var meget lav. Arbejdsgiverne udnyttede at der var et stort overskud af arbejdskraft i Polen. Derfor blev polakkerne spist af med langt mindre end det de lokale landarbejdere krævede. I 1908 greb den danske regering ind og fik vedtaget den såkaldte "Polaklov". Med den skulle arbejdsgiverne tvinges til at tilbyde sæsonarbejderne bedre forhold. Samtidig ville fagforeningerne sikre de danske arbejdere mod "unfair" udenlandsk konkurrence.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon