v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Forhold af betydning for en ind- eller udvandring (migration) © izrg

Hvad får mennesker til at forlade deres hjemstavn og drage ud i det uvisse?

Når forskningen undersøger drivkræfterne bag migrationen, anvender den begreberne "push- og pullfaktorer". Push-faktorerne skildrer de grunde, der presser én til at forlade hjemlandet eller hjemegnen, mens pull-faktorerne beskriver, hvad det er, der trækker i det land, der er mål for udvandringen. Der skelnes også mellem migrationens politiske, økonomiske, sociale og demografiske forhold såvel som de årsager, der ligger i hjemlandets omverden, såsom naturkatastrofer eller miljøskader, forårsaget af mennesker.

Disse forhold hænger til dels tæt sammen og betinger ofte hinanden gensidigt. Flugten fra krig, fordrivelse eller undertrykkelse er politiske motiver for en migration, som er tæt knyttet til sociale bevæggrunde som ønsket om en større grad af personlig eller religiøs frihed. Men også det faktum, at en udvandring ofte følges af slægtninges og venners senere udvandring, regnes blandt de sociale årsager. Demografiske faktorer, som mangel på arbejdskraft, kan også forstærke migrationen; men de virker imidlertid ikke isoleret, men snarere langsigtet. Af stor betydning er de økonomiske migrationsmotiver, f.eks. håbet at finde arbejde i det "nye hjemland" eller at opnå større velstand. Deres betydning er imidlertid svær at måle, da de som regel også virker sammen med andre drivkræfter - hvis en stat eksempelvis ødelægger et forfulgt mindretals livsgrundlag, træder både politiske, sociale og økonomiske faktorer i kraft.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon