v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Integrationsproblemer med Slesvig-Holsten som eksempel © izrg

Gæstfriheden over for først gæstearbejderne og senere det tyrkiske mindretal var fra begyndelsen afmålt. Der var allerede i 1970´rne tydelige tegn på, at forbehold og fordomme kunne udvikle sig til et politisk problem. Delstatens socialminister Braun krævede i 1979 "mere forståelse for udenlandske arbejdere" og "nedbrydning af stadigt eksisterende gensidige forbehold". Sideløbende hermed hørtes der gentagne politiske krav om at skærpe udlændingeloven. Der var opstået et "udlændingeproblem" i det tyske samfund. Tiderne med fuld beskæftigelse og uendelig vækst var forbi, og krisen nærede de stille forbehold, men også udtryk som "Væk med de perkere!" Til sidst fulgte det primitive "Udlændinge ud".

I 1982 blev det kommunale borgerinitiativ "Liste für Ausländerbegrenzung" (liste til begrænsning af udlændinge) dannet i Kiel. Det blev efterlignet andre steder, og ti år senere sad der højreradikale repræsentanter for DVU i delstatsparlamentet igennem en hel samling. Klimaet forværredes. Siden 1980´rne blomstrede den slags anskuelser i dele af ungdommen, især blandt højreradikale "Skinheads". En ændring af asylloven blev fulgt af forskellige statslige foranstaltninger med henblik på at øge returneringen til hjemlandet eller at gøre opholdet i Tyskland sværere. Forbundsregeringen (CDU/FDP) indskrænkede retten til familiesammenføring for børn over 15 år og indførte visumpligt for tyrkiske børn og unge. Udlændingeproblemet fandtes, og det blev opfattet som et problem, der var skabt af udlændingene. I Slesvig-Holsten var især tyrkerne berørt.

Faktisk var der problemer. En vedvarende høj arbejdsløshed viste, at den tidligere tryghed var begyndt at vakle. Og den nye modernisering havde sine ofre - f. eks. de lavtuddannede unge fra sociale problemgrupper. Det er ikke noget "typisk tysk", at mennesker i nød eller med bekymringer søger efter syndebukke. Men resultaterne er problematiske - fordomme udgør en primitiv ventil. En rapport fra efterretningstjenesten havde i 1992 registreret omkring 2.500 organiserede højreekstremister i Slesvig-Holsten. De udgjorde ifølge efterretningstjenesten ingen virkelig trussel mod demokratiet. Men! Siden grundlæggelsen af Forbundsrepublikken har der eksisteret - og det har studier påvist gang på gang - et stabilt potentiale på omkring 12 % af befolkningen, som råder over et temmelig indskrænket verdensbillede, der er kendetegnet ved højreradikale, nationalistiske og fremmedfjendske elementer. Og mange forhold synes at støtte den slags anskuelser og bygge bro mellem højreekstremister og "samfundets midte" - f.eks. den høje kriminalitet blandt udlændinge. Andelen af tyrkiske mistænkte er ganske vist forholdsvis lav. Men alligevel indgår 7 % af det tyrkiske mindretals medlemmer som mistænkte for ulovligheder i den slesvig-holstenske kriminalstatistik for 1991. Også når man fratrækker overtrædelser mod udlændingeloven, som forstyrrer billedet, er kriminalitetsraten dobbelt så stor som for den tyske befolkning. Det er et faktum. Men det rejser også spørgsmålet om årsagerne - undersøgelser antyder, at det ikke kun drejer sig om at være udlænding, men at anden og tredje generations særlige problemer også spiller en rolle. De har - ligesom de ringere stillede unge tyskere - tit ringe odds i erhvervslivet. Det er en speciel kombination.

Se også:

Uddannelsesnetværk for migranter

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon