v i m u . i n f o
Deutsche version

Vollsmose, Odense © izrg

Vollsmose er et af Danmarks bedst kendte indvandrerkvarterer overhovedet. Det er formentlig også det område af Odense som flest danskere har hørt om. Mediernes historier om Vollsmose er sjældent positive. Det er normalt vold, kriminalitet eller det der er værre, som præger overskrifterne. Senest har den såkaldte Vollsmose-sag fra 2006 tegnet et billede af et område med unge utilpassede mænd, som var parat til at gennemføre selvmordsattentater i Danmark.

Der bor næsten 10.000 mennesker i Vollsmose, og de er fordelt i ni boligområder. Af dem har hver tredje en dansk baggrund, mens halvdelen af beboerne enten har tyrkisk, somalisk, irakisk eller libanesisk baggrund. Den sidste sjettedel af befolkningen har forskellige etniske baggrunde – arabisk, vietnamesisk, bosnisk eller noget helt andet. Der er i alt 80 forskellige nationaliteter samlet i Vollsmose. På den måde repræsenterer bydelen en kulturel mangfoldighed, som ikke opleves ret mange andre steder i Danmark.

Spørger man beboerne, hvad de mener om at bo i Vollsmose, så er svarene anderledes end mediernes billede. Der er en langt mere positiv opfattelse af Odense-bydelen. Det multikulturelle fællesskab fremhæves som noget godt, fordi man bor sammen med andre mennesker, der har en baggrund som ligner ens egen.

Odense Kommune og en række foreninger og organisationer gør en stor indsats for at ændre Vollsmoses image. Den smukke natur i området påpeges, og de mange kulturers bidrag til livet i bydelen understreges som noget enestående. Senest har Kronprinsesse Mary under stor mediebevågenhed besøgt Vollsmose i august 2006. Hun fik lov til at besøge nogle beboere og smage på mad fra forskellige steder i verden. Besøget har været med til at dreje synet på boligområdet i en positiv retning. Men det er fortsat de negative historier om vold og hærværk, som er de mest fremtrædende i medierne.

Se også:

Børn med danske flag
Kronprinsesse Mary
Multietnisk værested

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon