v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Brandattentatet i Mölln i 1992 © izrg

Natten til den 23. november 1992 brændte en tyrkisk families hjem i Mölln, kreds Ratzeburg. De to piger, Yeliz og Aise Yilmaz på 10 og 14 år, og deres 51-årige bedstemor, Bahide Arslan, mistede livet i flammerne. Kort tid forinden var brandvæsnet kaldt til et andet brændende hus, også beboet af tyrkere. Her var der ingen dødsofre, men ni alvorligt sårede.

Allerede, mens slukningsarbejdet stod på, modtog politiet telefoniske tilståelser, hver gang med en henvisning til et brændende hus. Personen, der ringede op, afsluttede opkaldet med ordene "Heil Hitler". Det viste sig senere, at der i begge tilfælde var tale om ondsindede attentater med fremmedfjendsk baggrund. Begivenhederne udløste forfærdelse og bestyrtelse overalt og ikke kun i Slesvig-Holsten. Der fandtes snart ikke den tyske by, hvor mennesker ikke udtrykte deres sorg, bestyrtelse og afsky gennem fakkeloptog og demonstrationer. Mölln blev et symbol på det aggressive, voldelige fremmedhad.

Kun en uge efter forbrydelsen anholdt politiet to mistænkte højreekstremister: den 25-årige Michael P. og den 19 år gamle Lars C. De tilstod begge forbrydelserne, men tilbagekaldte deres tilståelser to dage senere. Begge mistænkte tilhørte den højreradikale fløj. Michael P. havde allerede tidligere været i konflikt med loven i forbindelse med attentater på asylcentre i Gudow og Kallow. Deres fremmedfjendske motiver trådte tydeligt frem under den efterfølgende retssag. De påstod, at udlændingene ville fratage tyskerne deres "rønner og arbejde", og at de var "mennesker af tredje klasse".

Retssagen mod de to anklagede begyndte den 22. april 1993 ved delstatens højesteret i Slesvig og varede mere end et halvt år. Spørgsmålet om samfundets og det politiske livs eventuelle medskyld i den øgede vold over for udlændinge spillede også en rolle i processen. I sin procedure den 16. november 1993 anførte advokaten Hans-Christian Ströbele, som repræsenterede ofrenes familier som medsagsøgere, blandt andet: " Her ved sagens afslutning står det klart for mig: de anklagede Michael P. Og Lars C. er gerningsmændene. Forbundsrepublikkens myndigheder, politik og politikere bærer en politisk og moralsk medskyld for attentaterne." Ströbele henviste dermed til fremmedfjendske udsagn fra politikere og til politiet, som ikke havde grebet hurtigt nok ind ved andre attentater og dermed havde givet plads for attentatet i Mölln.

Den 8. december 1993 faldt dommen: Michael P. og Lars C. blev idømt maksimumstraffen for mord og brandstiftelse under skærpede omstændigheder. Michael P. blev dømt til livslang frihedsberøvelse og Lars C. ti års ungdomsstraf. Mens Michael P. stadigvæk er fængslet, blev Lars C. i juni 2000 løsladt før tiden til en betinget straf.

Se også:

Arslan
Familiens udbrændte hus
Begravelsen

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon