v i m u . i n f o
Deutsche version

Mål for udvandringen © izrg

Udvandrernes vigtigste mål var Amerikas Forenede Stater. Her lokkede udsigten til en bedre fremtid. Nyankomne håbede at kunne købe billig jord med mulighed for at opbygge en selvstændig eksistens. Mange udvandrere forventede lettere at kunne finde arbejde eller gøre karriere, og derfor var det især børnerige familier, der drog til Amerika. Desuden så det ud til, at simple håndværkere nød større anerkendelse i USA, og deres arbejde blev så godt betalt, at de ikke - som i det gamle hjemland - måtte frygte for en fattig alderdom. Derfor fik Amerika i løbet af det 19. århundrede ry for at være et "land of opportunities", og så skulle der ikke så meget til, før mange forlod deres hjemland i retning mod Amerika.

De hyppigst anløbne havne i USA var New York og New Orleans, men Galveston, Philadelphia, Boston og Baltimore var også populære mål. Mange slesvig-holstenere drog til Californien og blev en del af den Gold-rush, der havde lokket siden 1848, men endnu flere tog til midtvesten. De ankom for det meste til New Orleans og rejste videre med dampskib ad Mississippi til staten Iowa. Egnene omkring Davenport og St. Louis i Missouri var særligt yndede bosættelser for de slesvig-holstenske udvandrere.

Indvandrerne blev dog ikke altid på det første sted, de slog sig ned, men drog videre. Mange måtte først tjene tilstrækkeligt med penge, før de var i stand til at skabe sig en selvstændig tilværelse et bestemt sted og blive fastboende. Et eksempel er Siegfried Eduard Claussen, der var født i Wyk. Han udvandrede til Californien som 16-årig i 1873. Først arbejdede han nogle uger på et hotel i San Francisco, men så flyttede han videre til Haywards i Alameda County, hvor han arbejdede som kusk. Allerede i 1875 vendte han så tilbage til San Francisco, hvor han stod i lære som snedker. Derefter bosatte han sig i 1879 i Portland i Oregon, hvor han tilbragte resten af sit liv.

Under den amerikanske borgerkrig i begyndelsen af 1860´rne gik den oversøiske udvandring noget tilbage, da mange mennesker ikke ville udvandre til et land i krig. Men da krigen var slut, begyndte den anden store udvandringsbølge, som nåede sit højdepunkt i 1872/73. Det amerikanske børskrak i 1873 betød stigende arbejdsløshed, hvilket igen fik indvandringen til at falde. Imidlertid rettede økonomien sig temmelig hurtigt, og den tredje og største indvandringsbølge skyllede ind over Amerika i 1880´rne med 1882/83 som højdepunkt. Det er svært at opstille præcise tal for regionen. Men som minimum udvandrede 1467 slesvig-holstenere i 1851 og 2722 i 1852 alene fra Hamborg.

Regionens emigranter tog naturligvis ikke kun til Nordamerika. Fra begyndelsen af det 19. århundrede lokkede Sydamerika også - første station var for det meste Rio de Janeiro. Særligt tillokkende var tilbuddene om betaling af den videre rejse inden for Brasilien, gratis jord og økonomisk støtte til nyankomne. Imidlertid fik de tilbageblevne ret hurtigt rapporter om de udvandredes dårlige erfaringer. Sydamerika blev anset for et farligt sted, og den preussiske regering udstedte i 1859 en lov, der forbød udvandring til Brasilien - den blev først ophævet igen i 1896. Derfor faldt antallet af udvandrede til Sydamerika.

En overfart til Australien var meget dyr og kostede op til fire gange så meget som en overfart til Amerika. Så der skulle økonomiske tilskyndelser til at øge udvandringen til Australien. Men et guldfund i New South Wales i 1851 lokkede mange udvandrere hertil, især til Queensland og Melbourne. Men også Afrika, især Sydafrika, eller Asien - Ostindien, Sumatra, Sandwich-øerne og, Nagasaki i Japan - blev mål for udvandrere om end i mindre omfang.

Se også:

Kilde-grundlag
Udvandreragentur i Aabenraa
Husum - New York - Ludwig Nissens
Heimweh
Overfarten
Husum - Iowa
Aviartikel om udvandringen til Brasilien
Indvandringsbølger
Indskibning i Hamborg
[No name]
Slesvig-Holsten - Argentina - Slesvig-Holsten

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon