v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Integrationen af flygtningene og de fordrevne © izrg

I begyndelsen af 1970´rne anså man den økonomiske og sociale integration af flygtningene og de fordrevne for endeligt - og vellykket - afsluttet.

Trods alle forhåbninger om en tilbagevenden investerede de nyankomne både fantasi og energi i det økonomiske liv. Antallet af håndværksvirksomheder steg fra 30.000 til 135.000 - flygtninge grundlagde tekstilfabrikker, glaspusterier, keramik- og trævirksomheder. Ofte holdt virksomhederne ikke ret længe, men de var en ny begyndelse og bidrog til genopbygningen af økonomien. Andre fik som landbrugsmæssige "nybyggere" glæde af udstykningen af landbrugsjord fra de store besiddelser. Og endeligt trængte de nye borgere også ind i de liberale erhverv som f.eks. den offentlige tjeneste. Deres andel blandt arbejdere og byernes og sognenes ansatte svarede allerede i 1948 til deres andel af befolkningen - de kunne endda stille med bemærkelsesværdige 2.910 politiansatte mod de indfødtes kun 912.

Lovgivningsmæssige foranstaltninger hjalp integrationen på vej. Nødloven vedrørende Flygtninge (Flüchtlingsnotgesetz), som Landdagen havde vedtaget i 1947, sigtede på at lette optagelsen i samfundet ved - under bestemte forudsætninger - at begunstige flygtningene omkring boliganvisning, iværksætterydelser og arbejdsanvisning. Vigtige love fulgte efter på landsplan, "Bundeslastenausgleichsgesetz" i 1952 og "Bundesvertriebenengesetz" i 1953, som udløste erstatninger og særlig støtte. I betragtning af problemernes store omfang forblev det slesvig-holstenske arbejdsmarked dog indtil videre forholdsvis anstrengt. Da arbejdsløshedsprocenten toppede i marts 1950, var den på 28,2 %, hvor den på landsplan "kun" var på 12,2 %, og flertallet af delstatens arbejdssøgende var flygtninge. Et årti senere, i 1960, havde Slesvig-Holsten også opnået fuld beskæftigelse.

Den sociale integration fulgte den økonomiske. Et markant tegn på dens gennemslag var flygtningepartiet "Block der Heimatvertriebenen und Entrechteten"s synlige tilbagegang i anden halvdel af 1950´rne. Dette parti var i 1950 uden tilløb sprunget direkte ind i Landdagen på en plads med regeringsansvar med det betegnede hovedmål at forbedre "gæsternes situation". Denne forestilling om en kun midlertidig tilstedeværelse delte de paradoksalt nok med nogle af de "hjemstavnsforbundne" indfødte som havde samlet sig i f.eks. "Schleswig-Holsteinische(n) Gemeinschaft" for at afvise netop flygtningene og også den nydanske bevægelse. I 1953 blev BHE valgt ind i Forbundsdagen, men partiet var på retur allerede inden, den pågældende valgperiode var ovre. Lidt forsinket blev det samme tilfældet i Slesvig-Holsten, og i 1962 var det slut - med kun 4,2 % af stemmerne klarede BHE ikke spærregrænsen til Landdagen. Med flygtningenes integration i de nye omgivelser fulgte deres engagement i de store folkepartier, i SPD og især i den borgerlige samlingsbevægelse CDU. Der var ikke længere brug for et flygtningeparti.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon