v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Sovjetiske krigsfanger i Slesvig-Holsten (1941-1945) © izrg

De sovjetiske krigsfanger kom til Slesvig-Holsten i en elendig tilstand, da de kun var blevet nødtørftigt ernæret i krigsfangelejrene. For i begyndelsen havde NS-raceideologien forhindret, at de sovjetiske "undermennesker" blev inddraget i det tyske tvangsarbejdssystem. I stedet døde 2/3 af de tilfangetagne rødarmister af vanrøgt og sult i de tyske krigsfangelejre. For mange kom udvidelsen af Arbeitseinsatz-programmet for sent - de fleste døde inden for de første måneder af følgerne af deres krigsfangenskab.

I Heide i Ditmarsken vidste man f.eks. ikke, hvad man skulle stille op med de udhungrede sovjetiske krigsfanger. En melding fra efteråret 1941 lød: "Ud af den her indtrufne transport er en stor del endnu ikke kommet i arbejde på grund af sygdom. En stor procentdel er også allerede døde. ... Alle de her ankomne sovjetiske fanger er fuldstændigt udhungrede (!) og kan til dels ikke længere bevæge sig ved egen hjælp ... Hvis man alligevel vil lade dem dø, så bør man gøre det i de store fælleslejre."

Og det var netop, hvad der skete. Fra efteråret 1941 til april 1944 foregik det ud for Kaltenkirchens porte i Det udvidede Sygeområde Heidkaten (Erweiterten Krankenrevier Heidkaten), der også kunne betegnes som en "dødslejr", og senere i Gudendorf-lejren i Ditmarsken. Alene i Gudendorf omkom der 3.000 sovjetiske krigsfangere i 1944 og 1945, og i Heidkaten opererede man også med et firecifret antal dødsofre. Oven i det blev der registreret 2.002 navngivne døde sovjetiske soldater i Slesvig-Holsten.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier