tilbage Stolt over at leve på landet? - Landboungdommens selvopfattelse
"Bonden kender byen langt bedre, end byboen kender landsbyen." Denne sentens skrev et ophidset ungt menneske i 1954 i "Schleswig-holsteinische Bauernblatt" (Slesvig-Holstens Landmandsblad). Landboungdommen følte sig ikke accepteret af byboerne. Gennem århundreder havde de to gruppers indbyrdes skepsis udviklet sig til urokkelige fordomme: byboerne gik ud fra, at der kun levede "tilbagestående" og "ukultiverede" mennesker på landet. Landboerne fordømte derimod de "umoralske" og "forlystelsessyge" byboers anonyme liv.Disse fordomme gjaldt stadigt overalt i 1950erne. Når de unge landboere kom til byen, blev de snart afsløret af deres påklædning og dialekt. Bybefolkningens mening betød rigtigt meget for de unge fra landet, trods deres i øvrigt sunde selvfølelse. De følte sig miskendt af byboerne på grund af disses uvidenhed. Men 1950´ernes landboungdom ville ikke længere fornægte deres baggrund, men i stedet vedkende sig den åbenlyst. Derfor var - ifølge en af de unge - især tre ting vigtige: uddannelse, gode manerer og en sikker optræden.
"Dette tungtvejende "at være fra landet" har eksisteret, så længe menneskeheden har levet adskilt i by og på land. Igennem mange århundreder har man taget denne betegnelse for givet og anstrengt sig for - så ofte det var muligt - at fornægte sin landlige herkomst eller at fremstille sig som en, der kun havde lidt til fælles med dem fra landet. At være landbo var noget andenrangs, som man mente at kunne genkende på et lavere uddannelsesniveau, en klodset optræden, umoderne tøj og en snæversynet tankegang. At karakteregenskaber ikke vejede nær så tungt som den ydre fremtræden, når landboerne skulle bedømmes, er beklageligt, men også et faktum, man må affinde sig med. ? I dag drejer det sig for landboungdommen om at få anerkendt en vis social status. Denne position kan ikke nås ved at stille krav; i stedet må landboungdommen udvise visse færdigheder, som er et resultat af et øget uddannelsesniveau. Også de omstridte, men alligevel tungtvejende ydre forhold må tages med i betragtning. Det kræver af landboungdommen, at den tilegner sig visse manerer og en sikkerhed i sin optræden."
Denne fremstilling er taget fra "Landmandsbladets" ungdomssider årgang 1950. Forfatteren opfordrer læserne til at vinde byboernes manglende respekt ved at tilpasse sig bylivets normer. En udfordring som mange unge fra landet tog op. Selv om det tit lykkedes dem at holde fast i deres baggrund og at fungere sikkert i begge verdener, forløb denne tilpasning ikke uden "ofre", som for eksempel tabet af dialekter og sprog.
Se også:
