v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Delstatens Ungdomsforbund Slesvig-Holsten e. V. © izrg

Den 13. september 1950 blev husmoderen Anneliese Claußen fra Westerrönfeld valgt som formand for Delstatens Ungdomsforbund ("Landjugendverband Schleswig-Holstein e.V.") af de delegerede ved den stiftende generalforsamling i Rendsborg. Den 26-årige delte hvervet med den jævnaldrende landmand Claus-Hinrich Kasper, også fra Westerrönfeld.

Den ligeberettigede kvindelige formand var udtryk for en moderne indstilling i det nye ungdomsforbund, der ellers var tæt knyttet til det traditionelt konservative landmandsforbund, som i øvrigt også havde bidraget afgørende til dets grundlæggelse. Hvilke forventninger, landmandsrepræsentanterne havde til det nye ungdomsforbund, er uklare; men det skulle i hvert fald være uafhængigt. Særligt i de tidlige år måtte Delstatens Ungdom kæmpe med at finde sin plads mellem tradition og modernitet, for de enkelte medlemmers målsætninger afveg stærkt fra hinanden. Mangfoldige holdninger var repræsenteret: fra traditionelt landlige over konservative til nationale. Alligevel fandt ungdomsforbundet snart sin egen vej på grundlag af de helt igennem demokratiske vedtægter, som var vedtaget på den stiftende generalforsamling. Forbundet var konsekvent struktureret "nedefra og op". Og allerede ved dets grundlæggelse fandtes der en række selvstændige lokalgrupper med samme målsætning, som efterhånden tilsluttede sig delstatsforbundet.

Vedtægterne fastlagde målet for det fremtidige arbejde, afgrænset af slagordene "uddannelse, selskabelighed og pleje af traditionerne". De enkelte grupper tilbød medlemmerne et bredt udvalg af temaaftener, som i begyndelsen holdt sig til emner inden for landbrug og husholdning. I forbindelse med den almindelige politisering i 1960´erne diskuterede de enkelte grupper også samfundsmæssige og politiske problemer intenst. Disse debatter fortsatte tit i ungdomsforbundets sider i "Bauernblatt für Schleswig-Holstein". Imidlertid præsenterede avisen ofte de unge for en konklusion, som ikke satte det landlige fælleskab alt for meget på prøve.

Det landbrugsmæssige præg på forbundet viste sig i form af konkurrencer, hvor repræsentanter for de enkelte regionale grupper konkurrerede i typiske landbrugs- og husholdningsdiscipliner. Også i dag finder de traditionelle pløje-konkurrencer sted i de samme rammer. Om sommeren arrangerer forbundet fælles rejser og fester.

Helt fra begyndelsen stod Delstatens Ungdom åben for alle unge, uanset deres baggrund, men målet om at samle alle unge på landet blev kun nået lidt efter lidt. Ved grundlæggelsen i 1950 lå andelen af landbrugenes unge på 90 %, i 1970 var den kun på 50 %, og i 1990 havde blot 20-30 % af medlemmerne en baggrund i selve landbruget. Denne udvikling i medlemsstrukturen betød, at forbundets aktiviteter efterhånden ændrede sig. Mens de i de tidlige år ofte havde relation til landbrugsfaget, er det nu den brede landlige kultur og tradition, der står i forgrunden. Ved årtusindeskiftet havde Delstatens Ungdom ca. 6.000 medlemmer mellem 14 og 30 år

Se også:

Informationsbrochure
Hans Magens
Faglige konkurrence 1963
Stolte unge landmænd

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
metainfoBelletristik
lexiconLeksikon