v i m u . i n f o
Deutsche version

Pløjekonkurrencer © izrg

"Det vigtigste værktøj i landbruget er ploven!" - Med disse ord begyndte Hermann Kuhr i 1957 sit foreløbige tilbageblik på en succesrig karriere som "konkurrencepløjer" med deltagelse i talrige nationale og internationale konkurrencer.

I 1955 deltog den unge landmand fra Hegenholt, nord for Rendsburg, for første gang i en af Delstatens Ungdomsforbunds landbrugskonkurrencer. En af de mange discipliner var pløjning. Hæftet "Pflüge richtig" (pløj rigtigt) fra ungdommens rådgivningstjeneste hjalp ham med den teoretiske forberedelse. Her kunne han læse de kriterier, som en dommer måler en god pløjer på: jævne furer; ensartet dybde. Den anvendte tid havde ingen betydning.

Så kom dagen for amtskonkurrencen. Pløjerne blev opdelt i to forskellige discipliner. Traktorpløjning og hestepløjning; den sidste betød kun lidt i landbrugens hverdag i 1950´erne. Kuhr stillede op mod syv andre konkurrenter i traktorpløjningen og vandt overraskende. Nogle uger senere vandt han Slesvig-Holstens delstatskonkurrence i Plön. Den 14. og 15. september 1955 deltog Kuhr så i det vesttyske mesterskab i Rendsburg - og indtog andenpladsen.

Nu begyndte en tid fuld af oplevelser for den unge landmand fra Slesvig-Holsten: en måned senere tog han med Delstatens Ungdom til Linköping i Sydsverige, hvor han deltog i en konkurrence med 5.000 tilskuere. Han var begejstret over landet og dets mennesker. Men han undrede sig over den sparsomme svenske mad, som efter hans mening bød på for lidt kød og for mange grøntsager og for meget råkost. Yderligere fire uger senere fløj Hermann Kuhr til Nordirland, hvor verdensmesterskabet i konkurrencepløjning fandt sted fra den 7.-11. november 1955. Den unge slesvig-holstener blev overrasket over den begejstring, som slog ned over deltagerne - konkurrencer i pløjning nød stor anseelse i Irland. Det viste sig også på tilskuertallet: 14.000 tilskuere mødte op i stolt forventning om deres favoritters sejr. Hermann Kuhr og hans to landsmænd indtog de første tre pladser i "udlændingeklassen", som blev dømt uafhængigt af de stærke nordirere.

Se også:

Mesterskab i pløjning 1955

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
metainfoBelletristik
lexiconLeksikon