v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Auguste-Viktoria-skolen" i Flensborg som ekesmpel på uddannelse til piger © izrg

Skolen som institution er også et spejlbillede af samfundet og dets problemer. I kejsertiden var der tre hovedkonflikter, som især prægede udviklingen af det almene skolevæsen. Der var for det første spørgsmålet om ligestilling mellem piger og drenge. For det andet var der den sociale udvælgelse gennem skolesystemet, og for det tredje var der brugen af skolesystemet i den nationale opdragelse. Alle tre forhold blev skærpet af tidens stive klasseskel.

I det 19. århundrede blev kvinder tilsidesat med hensyn til skoleuddannelse og muligheden for at drive eget erhverv. Samtidigt havde de begrænset juridisk handlefrihed, og de var økonomisk afhængige af deres fædre eller ægtemænd. Det gjaldt især pigerne og kvinderne fra middelstanden. Overklassen havde råd til at betale underhold til unge ugifte kvinder og enker, og kvinderne i underklassen kunne have selvstændigt arbejde. Men middelklassens kvinder havde ingen kvalificerende afgangsprøver, uddannelser eller arbejdsmuligheder. Samfundsgruppens ekstreme klassetænkning gav ikke kvinderne mulighed for at have selvstændigt arbejde, og de var dermed tvunget til et liv som husmødre, koner og mødre. Mange af dem var uden midler, hvis de forblev ugifte eller deres mænd døde, og de var derfor henvist til familiens støtte.

I slutningen af det 19. århundrede var antallet af kvinder, der var truet af fattigdom og social nød, steget voldsomt. Derfor blev det på middelstandens initiativ besluttet at udvide kvindernes adgang til det højere skolevæsen i byerne, selvom ægteskabet stadigvæk blev anset som kvindernes "livsmål". Middelstanden lagde pres på den preussiske stat om at skabe kvalificerende afgangsprøver og bedre beskæftigelsesmuligheder for ugifte kvinder. Kvindernes retsstilling blev desuden forbedret med indførelsen af "Bürgerliche Gesetzbuch" i 1900. Men det var først den preussiske skolereform i 1908, som i praksis gjorde det muligt for kvinderne at tjene til deres eget levebrød.

I 1884 fandtes der i hele Preussen kun 185 offentlige pigehøjskoler, og kun to i provinsen Slesvig-Holsten! I modsætning til drengenes højere skolevæsen fandtes der på den tid ingen fælles standarder for højere pigeskoler. Pigerne fra de "bedre" hjem fik for det meste endnu deres skoleuddannelse på én af de få eksklusive privatskoler eller af privatlærere. Svarende til tidens traditionelle billede, blev pigerne forberedt på deres sociale rolle som selskabets "værtinde", husmoder og mor. På den måde gik lærerne ud fra forskellige begavelser hos drenge og piger, som fulgte samfundets tankemønstre. Grundlaget for det var en forestilling om, at der var psykiske forskelle mellem mand og kvinde, som svarede til de kropslige forskelle. Manden var aktiv og rationel, mens kvinden var passiv og emotionel. Mænd syntes også at være mere intelligente og at kunne tænke abstrakt, mens kvinder syntes at have flere følelser og større fantasi.

Som en af de første byer i Slesvig-Holsten - ud over Altona og Kiel - blev der i 1886 grundlagt en offentlig højere pigeskole i Flensborg. Den har siden 1912 - hvor skolen fik en nybygning - heddet "Auguste-Viktoria-skolen". Det var Flensborg skolekollegium, der var ansvarlig for etableringen, og som stod for organiseringen og udbygningen af byens skolevæsen. Initiativtagerne efterkom dermed især et ønske fra byens borgerskab om at få sin egen standsskole. At de hidtidige privatskoler i stigende grad blev kontrolleret af det preussiske skoleopsyn og at lærernes kvalifikationer ikke kunne leve op til kravene fra den moderne stat, spillede en vigtig rolle. I dette afspejles også tidens forandrede opfattelse af, at skole og uddannelse hørte til det offentliges ansvarsområde.

Den 7. oktober 1886 blev den nye skole indviet af byens honoratiores, administrationens ledelse og 168 elever og deres forældre. Skolen var først indrettet til ni årgange, men fra 1889/1890 afsluttede skolen først efter 10. klasse. Skoledagen begyndte kl. 8 og sluttede kl. 16 - med en middagspause på to timer. Pigerne havde fag som religion, tysk, fransk, regning, naturvidenskab, engelsk, verdens historie, geografi, skrivning, tegning, håndarbejde og gymnastik. Især undervisningen i de to moderne fremmedsprog adskilte den højere pigeskole fra de normale underskoler. Udenadslære var tyngdepunktet i undervisningen, mens forståelsen af indholdet havde lavere prioritet.

Selvom skolenybygningen blev støttet med mere end 150.000 Reichsmark af offentlige penge, så var skolegangen forbeholdt få familier. Hvor skolegangen i den almindelige grundskole var gratis i Preussen fra 1888, så skulle forældrene som sendte deres døtre til den højere pigeskole i Flensborg betale en årlig afgift af 120 Reichsmark (1886-1900). Skoleafgiftens størrelse bevirkede, at pigerne fra den nederste samfundsklasse blev nægtet adgang til en bedre uddannelse, og klasseskellene fandtes fortsat. Denne eksklusivitet var en grund til, at mange familier i middel- og overklassen sendte deres døtre til "Auguste-Viktoria". På trods af løbende afgiftsstigninger, så steg antallet af elever fra 168 i 1886 til mere end 800 in 1918. Selv om skolen også tildelte fripladser til særligt begavede elever, så benyttede næsten ingen familier fra underklassen denne mulighed.

Højere pigeskoler nød i begyndelsen kun beskeden respekt. "Ministerium der Geistlichen, Unterrichts- und Medizinangelegenheiten" mente ikke, at en højere uddannelse for piger tjente noget formål. Skolegang på en højere pigeskole skulle ikke gøre det muligt for eleverne at fortsætte med videnskabelig uddannelse. De skulle hellere uddanne til "etisk-religiøs" opførsel og "oprigtig kvidelighed". Pigerne skulle derudover maksimalt gå i skole i ni år, fordi en længere skoletid kunne stille for store krav til pigernes fysiske og psykiske kræfter. Med denne opfattelse var ministeriet i strid med en stor del af det borgerlige samfund.

Der blev i de følgende år gradvist godkendt flere pigeskoler i den kejserlige preussiske stat. Efter 1896 var Flensborgs højere pigeskole og gymnasierne for drenge underordnet provinsens skolekollegium i Slesvig. Efter 1900/01 havde skolernes akademisk uddannede lærere titlen "Oberlehrer". Som den første elev fra pigeskolen bestod frøken Thyra Funke - efter selvstændig forberedelse - "Ergänzungsprüfung im Lateinischen zur Erlangung des Reifezeugnisses" - tillægseksamen i latin til opnåelse af studentereksamen - i 1905/1906 på en drengeskole, det nuværende Flensburgs Alte Gymnasium. Men først med den preussiske skolereform i 1908 fik den højere pigeskole i Flensborg statslig anerkendelse som gymnasium, så skolen kunne udstede nye afgangsbeviser. Skolen fik tilknyttet et overgymnasium, der bestod af en kvindeskole og et lærerindeseminarium. Efter gymnasiet kunne pigerne nu via tre års uddannelse på overgymnasiet få mulighed for at undervise på de mellemste- og højere pigeskoler og i grundskolen. Kvindeskolens tyngdepunkt var en praktisk uddannelse i forskellige husholdsaktiviteter. Også der kunne pigerne få lærerbevis som gymnastik- og håndarbejdslærer. Efter 1908 var der flere professioner, som pigerne kunne udøve efter afsluttet skolegang. Det gjorde skoleuddannelsen attraktiv især for familier, som ikke selv kunne forsørge deres døtre.

Det var dog først fra 1922, at det ved pigeskolen i Flensborg - som ved andre højere pigeskoler i provinsen Slesvig-Holsten - var muligt for pigerne at få studentereksamen. Kvinder måtte godt nok læse ved universiteterne fra 1908, men det var indtil videre betydeligt sværere for piger end for drenge at opnå en studentereksamen.

Se også:

Kejserens fødseldag
Altes Gymnasium Flensburg
Pigeklasse omkring 1906
Auguste-Viktoria-skolen
"Auguste-Viktoria-Schule"
Den højere pigeskole i Flensborg
Eksamensbevis
Kvindens rolle

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
imageBiografier