tilbage Spørgsmålet om affaldsbehandlingen
Byggestoppet, som blev udstedt af Slesvigs Forvaltningsdomstol i 1977, blev ophævet i februar 1981, selv om spørgsmålet om den endelige placering af atomaffaldet stadigt var uafklaret. Retten accepterede den overgangsløsning, som regeringen og værkernes driftsherrer havde tilbudt. Den forudsatte en midlertidig opbevaring i salthorsten ved Gorleben som en løsning, der kunne opfylde de retslige bestemmelser.
De oprindelige planer om et oparbejdningsanlæg og et endeligt depot for atomaffald i Gorleben havde ikke kunnet realiseres, fordi beboere og atomkraftmodstandere havde protesteret massivt efter de første prøveboringer. Fra den 3. maj til den 4. juni 1980 besatte de en boreplads og oprettede hyttebyen "Freie Republik Wendland". Niedersachsens ministerpræsident Ernst Albrecht (CDU) anså de oprindelige planer for politisk uigennemførlige - i stedet forfulgte delstatsregeringen så planerne om et midlertidigt lager i Gorleben.
Et oparbejdningsanlæg spalter de udbrændte brændselselementer i deres forskellige bestanddele og udvinder det materiale, der kan genanvendes til fremstilling af nyt brændsel. Det fraskilte radioaktive affald skal så anbringes i et - endnu ikke fastlagt - slutlager. Men tyske brændselselementer måtte sendes til anlæg i La Hague i Frankrig og til Sellafield i Storbritannien, for byggeriet af et oparbejdningsanlæg i det bayriske Wackendorf blev ligeledes indstillet efter kraftige protester fra befolkningen i 1989.
I Brokdorf deponerer man i dag de udbrændte brændselselementer på stedet i et dertil indrettet midlertidigt lager, hvor de radioaktive elementer lagres i et kølebassin. Målet med denne foranstaltning er at begrænse transporten i de såkaldte Castor-beholdere til det regionale Gorleben Mellemlager. Lagringen af brændselselementerne skal på den måde sikres indtil - en endnu ikke forudsigelig - færdiggørelse af et slutlager.
Se også:
