tilbage En fælles holdning til atomkraft i 1960´rne og de tidlige 1970´re
I 1950´rne blev Forbundsrepublikkens energibehov dækket af kul og olie. Planlæggere og politikere blev imidlertid hurtigt bevidst om den stigende afhængighed af de olieproducerende lande og de begrænsede oliereserver. Derfor satsede de på at fremme og videreudvikle kerneenergien, der forekom alle at være vækstsamfundet en uudtømmelig og derfor ressourceskånsom energikilde. Kemi-, elektro- og stålindustrien forudså store investeringer, nye afsætningsmuligheder og økonomisk gevinst. Både inden for videnskab og politik henviste man til Forbundsrepublikkens teknologiske efterslæb. Oliekrisen - en drastisk stigning i oliepriserne i forlængelse af OPEC-landenes reduktion af produktionen i efteråret 1973 - fremkaldte et chok. Den første reaktion var en neddrosling af energiforbruget, men nu blev der først rigtigt satset på kerneenergi.
I efteråret 1973 offentliggjorde den slesvig-holstenske delstatsregering (CDU) planerne for en stor industripark ved Elben. Ud over atomkraftværket Brokdorf var flere kernekraftværker i vente.
Se også:
