v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Udannelsessytemet i Slesvig-Holsten og Danmark © izrg

Tabet af arbejdspladser inden for de "gamle" industriområder og skabelsen af nye højteknologiske virksomheder stiller nye krav til uddannelsen af de kommende generationer i regionen.

I Slesvig-Holsten har det for eksempel vist sig i forhold til antallet af elever på de forskellige skoler. Da der findes færre og færre jobs til mennesker med dårlige kvalifikationer, stiger kravet om at flere gennemfører en skoleuddannelse og at flere uddannes på de højere læreranstalter. I de kommende år vil der være færre der kun gennemfører haupt- og realskole, mens andelen af gymnasieelever vil fortsætte med at stige. Også procentdelen af studerende på højere læreanstalter og universiteter vil stige. Og som en del af videreudviklingen af skolerne i Slesvig-Holsten tilstræbes det, at skolesystemet omfatter flere forskellige skoleformer.

Det danske skolesystem adskiller sig grundlæggende fra det tyske. Der er et fælles system for hele Danmark og det er ikke opdelt regionalt som i Tyskland, hvor uddannelsessystemet er delstaternes ansvar. I Danmark går eleverne i de samme klasser frem til afslutningen af 9. klasse og de bliver ikke - som i Slesvig-Holsten - afskilt efter 5. klasse. Først efter afslutningen i 9. klasse afgøres det, om en elev skal tage en faglig uddannelse eller gå på et alment gymnasium som forberedelse til et universitetsstudium. Akademikerkvoten i Danmark er højere end i Tyskland.

I Danmark er det også muligt for elever at fortsætte deres uddannelse på en videregående læreranstalt, uden at de forinden har gået på et handels-, teknisk eller alment gymnasium. Afslutningen af en treårig erhvervsrettet uddannelse efter 9. eller 10. klasse gør det muligt at fortsætte med en tre- eller fireårig mellemlang videregående uddanelse. Til disse kortere studieforløb hører blandt andet laboratorieteknik, markedsøkonomi og datateknik. Hvis man vil være folkeskolelærer, bibliotekar, journalist, sygeplejer eller børnehavepædagog skal man have en mellemlang videregående uddannelse. Denne uddannelse forudsætter som regel en gymnasieuddannelse. Til de lange femårige studieforløb, som eksempelvis humaniora, samfunds- og naturvidenskaber, teologi, økonomi og medicin er en studentereksamen påkrævet. Det er normalt gratis at studere i Danmark. Nogle af de tre- og fireårige erhvervsrettede studier svarer til de uddannelser, der gennemføres på Fachhochschule i Tyskland.

Siden 2001 har en ny erhvervsuddannelsesordning for lærlinge været i kraft i Danmark. Det er en mellemting mellem det todelte uddannelsessystem i Tyskland og skoleuddannelsessystemet som gælder i de skandinaviske stater. Den nye danske erhvervsuddannelse indeholder to faser; den begynder med en generel grunduddannelse, der bliver efterfulgt af en specialiseret hoveduddannelse. Kun når grunduddannelsen er bestået, kan man fortsætte med hoveduddannelsen. Denne erhvervsmæssige specialisering finder sted inden for 85 forskellige fagretninger i godkendte virksomheder og på fagskoler. Skolegrunduddannelsen kan udformes individuelt i mellem 10 og 60 uger, og der lægges vægt på at der både opnås basisviden og tværfaglige kompetencer. Lærlingeuddannelsen består altså både et teoretisk skoleophold og en praktisk oplæring i godkendte virksomheder.

Ifølge en undersøgelse foretaget af "Statistisches Bundesamt" i 2004 om uddannelsesudgifterne i forskellige lande, var der i 2002 flere danskere end tyskere mellem 15 og 29 år, der var under uddannelse. Undersøgelsen viser også, at Danmark med 7,1 % af bruttonationalproduktet i 2001 investerede langt mere i uddannelsen af landets børns, end det var tilfældet i Forbundsrepublikken Tyskland, hvor der kun blev brugt 5,3 % af bruttonationalproduktet på uddannelsessystemet. I sammenligning med andre lande ligger Danmark dermed over og Tyskland under gennemsnittet.

Gennem de seneste 35 år er den slesvig-holstenske befolknings uddannelsesniveau blevet øget kolossalt. Antallet af borgere med studentereksamen er blevet firedoblet fra omkring 5 % i af befolkningen i 1970 til ca. 20 % i 2003. Samtidig steg andelen af mennesker uden anden uddannelse end grundskolen fra 2,9 % i 1970, til 4,1 % i 1987 og til hele 15,3 % i 2003.

Det slesvig-holstenske skolesystem står foran store udfordringer, fordi det moderne samfunds krav til de kommende generationers kompetencer vil blive øget fremover. Det afspejles også i elevtallet inden for de enkelte skoleformer. Mere end 40 % af et fødselsårgang går i dag på et gymnasium eller tilsvarende, og de består en studentereksamen. Trenden går entydigt i retning af at bestå højere eksamener. I de næste år vil færre elever gå i haupt- og realskoler, mens andelen af elever i delstatens handels-, tekniske- og almene gymnasier vil blive ved med at stige.

En PISA-undersøgelse fra 2007 vidner om, at især i Tyskland er de unges uddannelse meget afhængig af forældrenes sociale position. Børn fra indvandrerfamilier og fra socialt svage familier har betydeligt dårligere chancer for at få en længerevarende uddannelse end børn fra velhavende familier. Den sociale opstigen er fortsat beskeden, og her er Slesvig-Holsten ingen undtagelse.

Se også:

Antallet af elever i Slesvig-Holsten
Studerende efter faggrupper
Studerende i Slesvig-Holsten
Udenlandske elever i Slesvig-Holsten
Lærlinge i Slesvig-Holsten
Det danske skolesystem
Elever på de videregående skoler i Slesvig-Holsten

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon