v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Landbrug og fiskeri i Danmark © izrg

Med omkring 4 % af både beskæftigelsen og bruttonationalproduktet (1996) spiller den primære sektor en større økonomisk rolle i Danmark end i de fleste andre EU-lande. Regnes mejerier og slagterier med, så er omkring 6 % af alle lønmodtagere beskæftiget inden for den agrare sektor. Det danske landbrug fremstiller fødevarer til omkring tre gange så mange mennesker, som der bor i landet og det er således meget eksportorienteret.

Som arbejdsgiver er landbruget i Danmark stadigvæk en vigtig økonomisk branche, især i Syddanmark. Landbruget bruger fortsat næsten to tredjedele af det samlede areal, selvom dets produktionsarealer er faldet siden 1930´erne. Faldet i landbrugsarealet skyldes især byudviklingen og at der er udlagt områder til rekreative formål. EU´s braklægningsordninger har også bidraget til, at landbrugsarealet i Danmark er blevet mindre.

Siden 1950 er antallet af gårde faldet kraftigt. I 1996 var der endnu 61.900 landbrugsbedrifter, som i gennemsnit dyrkede 43,3 ha jord. Denne strukturudvikling inden for det danske landbrug er fortsat siden, og den vil fortsætte i de kommende år. Med 60 % af det årlige høstudbytte spiller korndyrkningen en særlig stor rolle, og mere end 90 % af markproduktionen anvendes til dyrefoder, især til svin og køer. Produktionen af svinekød dominerer inden for den animalske produktion. Siden begyndelsen af 1980´erne er produktionen af svinekød steget omkring 40 % til 1,6 millioner tons (1996). Derimod er produktionen af mælk faldet noget siden EU på grund af overproduktion indførte mælkekvoter i begyndelsen af 1980´erne. Det har ført til, at antallet af malkekøer i Danmark er faldet med omkring 30 % indtil 1996, og at mælkeproduktionen er faldet med ca. 9 % til 4,7 mio. tons.

Også inden for det danske fiskeri har der fundet en strukturudvikling sted. Antallet af erhvervsfiskere er faldet fra 11.000 i 1982 til 5.000 ti år senere. Den udvikling har været særligt udpræget i Syddanmark. I 1993 blev der fanget ca. 1,6 millioner tons fisk, hvoraf størstedelen var industrifisk til fiskemel og fiskelolie. Danmark hører til blandt verdens 10-15 største fiskerinationer, og i 1990 var Esbjerg en af de vigtigste fiskerihavne. Det har ændret sig markant siden, idet Esbjerg-fiskeriet stort set er forsvundet derefter. I alt udgør eksporten af frisk eller forarbejdet fisk 4-5 % af den samlede danske eksport.

Se også:

Mælkekvote
Landbrugsdrifter i Danmark og Slesvig-Holsten
Ansatte inden for forskellige økonomiske brancher
Ansatte i Syddanmark og Slesvig-Holsten

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon