v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Børnepleje: (Syd)Danmark som model? © izrg

Selv om der ikke længere er bomme ved grænsen mellem Slesvig-Holsten og Syddanmark, så er der enorme forskelle mellem de to regioner hvad børnepleje angår. Det er en ønskedrøm for mange forældre i Tyskland, at finde god og gnidningsfri dagpleje til deres børn, og det har gennem mange år været en realitet i Danmark. I Tyskland var der i 2004 kun 2,7 % af alle børn under tre år, der havde en vuggestueplads. Derfor er børneforældre nødt til at skaffe plads hos en mere eller mindre uddannet dagplejemor, når begge forældre ønsker at blive ved med at arbejde. I Danmark blev der derimod allerede i 1998 vedtaget en lov om, at alle børn over seks måneder er garanteret en plejeplads. Ud over de kommunale daginstitutioner findes der desuden i Danmark et stort antal professionelt uddannede dagplejemødre, som står for en stor del af børneplejen. Danmark har Europas bedst udbyggede plejetilbud til børn. Det betyder, at danske mødre undgår at skulle vælge mellem at passe deres børn eller fortsætte med deres arbejde. De ved, at børnene er i gode hænder.

Børnepasningen i den fynske by Egebjerg er et eksempel, der tydeligt viser forskellen nord og syd for grænsen. Egebjerg var indtil 2007 en helt normal kommune med omkring 8.800 indbyggere, der ikke var rigere end sammenlignelige tyske kommuner. Men allerede hos dagplejemødre er alt noget andet. Her er "dagplejemor" et anerkendt erhverv, og dagplejemødrene arbejder som fastansatte ved kommunen. De indbetaler social- og pensionsforsikring og har naturligvis ret til ferie som alle andre ansatte. Erhvervet er også nogenlunde attraktivt, idet en dagplejemors løn er på omkring 2.800 Euro om måneden, hvilket svarer til lønnen hos butiksansatte og sekretærer. For at børneplejen er til at betale for forældrene, så koster en heltidsplads hos en dagplejemor kun omkring 300 Euro om måneden, og hvis der er søskende endnu mindre. En uddannet dagplejemor i Danmark kan selvfølgelig ikke betales af så beskedne forældrebidrag, især fordi de maksimalt må passe fire børn. Derfor giver kommunen tilskud til dagplejemødrene, og den dækker omkring to tredjedele af de faktiske udgifter ved børneplejen.

Danskerne vurderer børnepasningen højere end tyskerne. Børn betyder fremtid, og derfor har alle i Danmark et ansvar for pasningen af de små - ikke blot forældrene. Dette princip bifalder de fleste sociale grupper. Den kvalificerede pleje af småbørnene opfattes som en "national opgave" og derfor skal alle være med til at betale til udgifterne. Da man i Danmark har forstået betydningen af børneplejen, er man også parat til at betale næsten dobbelt så meget til børnepasning som i Tyskland. Det er ingen hobby eller bifortjeneste, men et fuldtidsarbejde som kræver en ordentlig uddannelse. Dagplejemødre har fået mere end 100 timers videreuddannelse, og derudover rådgives og støttes dagplejemødrene løbende af kommunens socialpædagoger. Regelmæssig gymnastik i idrætshallen, udflugter til stranden eller i naturen er en fast bestanddel af børneplejen. Kommunerne organiserer disse aktiviteter og støtter dem økonomisk.

I Slesvig-Holsten kan forældrene på nuværende tidspunkt kun drømme sig til den slags forhold. Kun tre af 100 børn under tre år havde i 2005 en vuggestueplads, og der var ekstremt lange ventelister til en daginstitutionsplads. Det skal der ændres på, og i januar 2005 blev "Tagesbetreuungsausbaugesetz" (TAG) - lov om udbygningen af dagplejen - vedtaget. Der skal skabes 230.000 flere daginstitutionspladser, og i 2010 vil staten være i stand til at kunne tilbyde 30 % af alle børn under tre år en plads i en vuggestue eller hos en dagplejemor. På trods af dette initiativ vil der fortsat være et stort hul mellem tilbud og efterspørgsel, og det vil vedblive med at være et stort socialt problem fremover. Mange mødre vil derfor ofte være tvunget til at vælge mellem børn og arbejde.

Især til dagplejemødrene skal snart skaffes hjælp. Men der findes endnu ingen metode i Slesvig-Holsten - eller i de andre delstater - der sikrer at begavede og uddannede dagplejemødre vil passe børn. Det er først nu, at man er begyndt at tænke over dagplejemødrenes - og enkelte dagplejefædres - uddannelse. Hidtil har der hverken været fælles retningslinjer eller egnethedsprøver for plejerne. Det hele afhænger dermed af dagplejemødrenes personlige engagement. I Tyskland er man også langt fra at anerkende børnedagpleje som et selvstændigt erhverv, og arbejdet som dagplejemor anses stadig som en deltidsbeskæftigelse. Desuden tjener dagplejemødre med fire plejebørn efter fradrag af alle udgifter som regel kun omkring 900 Euro om måneden. Det hænger sammen med at plejen af småbørn i Slesvig-Holsten normalt organiseres privat, hvor et eller flere forældrepar i fællesskab danner en "dagplejemorforening" eller selv ansætter en dagplejemor.

Se også:

Familie og arbejde

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier