v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Debatten om Webers værker © izrg

Kun få kunstnere har været mål for så mange videnskabelige og offentlige diskussioner som A. Paul Weber. Striden handler frem for alt om Webers sindelag, hans holdning til nationalsocialismen og hans handlinger i det Tredje Rige i tiden efter hans anholdelse i 1937. Var Webers kunst et udtryk for en modstand mod NS-styret? Forudså han - som en af de få - hvilken ulykke, Hitler og nationalsocialismen ville føre til? Eller tilpassede han sig omstændighederne og gik måske endda et skridt videre og bidrog med sin kunst som våben i kampen på hjemmefronten i slutningen af 1930?erne? Stillede han sin kunst i den nationalsocialistiske propagandas tjeneste?

F.eks. er omstændighederne omkring Webers arrestation i 1937 omdiskuteret. Blev han anholdt på grund af sit medlemskab af en modstandskreds eller snarere på grund af en "uheldig opførsel", som at blive væk fra en folkeafstemning og at vægre sig ved at flage med det nationalsocialistiske hagekorsflag? Hvorfor var hans betingelser i fængslet så (forholdsvis) tålelige, at han selv senere omtalte arrestationen som "egentlig en stor oplevelse"? Fængslingen havde heller ikke forhindret ham i at gøre fremskridt med sit arbejde.

Efter sin løsladelse trak Weber sig tilbage til Schretstaken. Den følgende periode mellem 1937 og 1945 bliver også vurderet meget forskelligt af forskningen: Mens Webers forsvarere taler om en "konstant trussel fra Gestapo", tilbageviser hans kritikere dette som en udokumenteret påstand og argumenterer med, at Weber modtog bestillingsarbejde fra NS´s propagandaministerium. Weber kunne arbejde, blev ikke pålagt malerforbud og offentliggjorde sit arbejde i bøger og på udstillinger. Striden drejer sig frem for alt om fortolkningen af to billedserier: "Britischen Bilder" og "Leviathan-Zyklus".

I "Britischen Bilder" - som blev offentliggjort i 1940?erne og muliggjorde kunstnerens store gennembrud - beskæftigede Weber sig kritisk med det industrialiserede, kapitalistiske og imperialistiske England. Billedet "Slavehandlere" viser eksempelvis et fuldt lastet slaveskib, et andet billede fremstiller to afmagrede skikkelser med en kulvogn nede under jorden. Enkelte tegninger refererer endnu mere skånselsløst til en voldelig britisk kolonipolitik. Billederne blev offentliggjort i talrige nationalsocialistiske aviser.

Webers tilhængere så ikke tegningerne som rettet mod "englænderne" i sig selv, men derimod mod " den engelske storkapitals imperialistiske udbytning" - og dermed indirekte også mod nationalsocialisternes fascistiske stræben efter at blive en stormagt. De var ganske vist patriotiske, men ikke primitive, hadske og polemiske som den nationalsocialistiske propaganda. Mange af Webers forsvarere forklarer offentliggørelserne i de nationalsocialistiske publikationer med, at nationalsocialisterne solgte, bortgav eller beslaglagde ark uden Webers medvirken og anvendte dem til egne ideer og propagandistiske formål. Kritikere henviser til arbejde, der var udført på propagandaministeriets bestilling, og frem for alt til de entydigt antisemitiske motiver i "Britischen Bildern" - f.eks. af spekulanter i ruinerne, der umiskendeligt var fremstillet som jøder efter de klassiske stereotyper. De refererer desuden til den stærke antibritiske propaganda. Weber selv henviste på den ene side til nødvendigheden af at publicere i nationalsocialistiske blade for at sikre sin eksistens og fortsat at kunne arbejde. For det andet forklarede han langt senere i et brev fra 1978: "... min holdning til nationalsocialismen fremgik entydigt af mit arbejde ? Det er indlysende, at jeg som et resultat også blev forfulgt. Mens alle kunstnere levede af, at deres værker blev købt til udsmykning af nye kontorer, kaserner, værnemagtens kasinoer - erhvervede man ikke et eneste af mine billeder ? Også den antagelse, at jeg skulle have udarbejdet Englandsbillederne til Hitler til propaganda, er noget dumt vrøvl - havde soldaterne i millionvis skudt - kastet bomber - dræbt for Adolfs skyld? eller gjorde de det for Tyskland."

Arkene fra "Leviathan-Zyklus" er tilsvarende omstridte. Her beskæftiger tegneren sig med russiske motiver: er det antirussisk propaganda eller en generel anklage mod krig, sult og elendighed?

En endegyldig bedømmelse er vanskelig. Webers biografi er ligeså flertydig som hans værker. I hvert fald må der tages hensyn til alle faser af hans liv, ikke kun tiden efter 1945, som til dels vil føre til en for utvetydig placering af Weber som anti-nationalsocialistisk kunstner. Et billede, som kunstneren selv og "A. Paul Weber-Museum" i Ratzeburg har del i. Vurderingen er også vanskelig, fordi mange af Webers omstridte værker er blevet udgivet i en let, men afgørende ændret form i efterkrigstiden. Selvom Weber uomtvisteligt befandt sig i et modsætningsforhold til Hitlers nationalsocialisme, var han helt sikkert ingen modstandskæmper. Argumenterne herfor er ikke tungtvejende nok. Hans antidemokratiske, antisemitiske og nationalistiske tegninger er ikke til at overse. Det betyder dog på ingen måde, at mennesket og kunstneren A. Paul Weber ikke kan have udviklet eller forandret sine holdninger og synspunkter.

Webers produktion er svær at få overblik over både med hensyn til antal og budskaber, men det gælder for alle de grafiske værker, at de er udtryksfulde, ofte bidske og ualmindeligt komplekse. Det står klart, at opfattelsen af billederne i betydeligt omfang afhænger af beskuerens tidsmæssige baggrund og perspektiv. Billederne siger os til dels noget andet i dag, end kunstneren oprindeligt havde til hensigt.

Se også:

A. Paul Weber: "Hitler - en tysk ulykke"
A. Paul Weber (II)

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier