v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Kvindelige kunstnere i Egernsund © izrg

De kvindelige kunstnere måtte ikke studere på kunstakademierne, og derfor var kunstnerkolonierne næsten deres eneste mulighed for regelmæssig kontakt med kolleger. Mange mandlige kunstnere afviste kvinderne eller betragtede dem som besværlige konkurrenter. De betegnede nedladende de kvindelige kunstner som "malende kvindfolk". Kvinderne blev kun accepteret, så længe de forblev manden underlegen, ikke satte spørgsmålstegn ved hans dominerende position og ikke bragte uorden i de herskende kønsroller. De mandlige kunstnere anerkendte malerinder, hvis de var beslægtet med en maler, som for eksempel Elsa Nöbbe, datter af Jacob Nöbbe, eller hvis de rejste til Egernsund som elever.

På den anden side vakte de unge malerinder også interesse hos mændene. Enkelte forelskede sig i hinanden, og nogle giftede sig, som Maria Schlaikier og Anton Nissen. De fleste kvinder, som lærte en maler at kende i Egernsund og forelskede sig, opgav deres kunstneriske virksomhed for at koncentrere sig om husholdningen og børnene, således også Maria Nissen. Maria Schlaikier, der blev født den 2. juli 1871 som datter af en læge i Åbenrå, begyndte i en alder af 27 år sin kunstneriske uddannelse ved Kvindeakademiet i München. Fra april til maj 1903 studerede hun på malerskolen i Dachau. I foråret 1903 lærte hun Egernsund-maleren Anton Nissen at kende, og i november samme år stod brylluppet i Rinkenæs. I tiden før brylluppet skrev Maria Schlaikier, der boede i München, og Anton Nissen fra Egernsund regelmæssigt sammen: Begge drømte ofte om en fælles kunstnerisk fremtid. Tiden, hvor de arbejdede sammen, blev dog meget kort. Maria Nissen opgav malerkunsten endeligt efter at have født parrets to børn. Hun døde den 7. maj 1942.

Malerinden Emmy Gotzmann-Conrad var en de få kvinder, der var ligestillet med de mandlige kunstnere - ja, hun overskyggede dem nærmest. Hun regnes for måske det største kunstneriske talent i Egernsund ved siden af Walter Leistikow (Ulrich Schulte-Wülwer). Kun et eneste af hendes billeder er indtil videre kendt. Det er imidlertid med sin modernitet hævet over alle andre billeder, der blev lavet i Egernsund. Den jødiske kunstnerinde, der stammede fra Berlin, besøgte i sommeren 1903 for første gang Gasthof Schumann, det centrale mødested for malerne i Egernsund, hvor hun blev venner med Anton Nissen og Otto H. Engel. Gotzmann, der blev født den 19. marts 1881 i Frankfurt am Main, studerede mellem 1901 og 1904 hos en landskabsmaler i Berlin, som i 1897 havde åbnet et atelier for kvindelige elever.

Hun tilbragte sommeren 1904 i Egernsund, og i 1905 flyttede hun til Flensborg. Gotzmanns første værker fra Egernsund var akvareller. Hun lavede desuden også oliemalerier, hvor hun beskæftigede sig med forskellige lysindfald. Hun malede i mættede, kraftige farver, og hendes hovedmotiv var landskabet. I vintrene 1905/06 og 1908/09 deltog Emmy Gotzmann i aftenkurser i croquistegning på kunsthåndværkerskolen i Flensborg. Samme år fik hun chancen for en soloudstilling på Flensburger Kunstgewerbemuseum, hvor hun kunne fremvise 87 oliemalerier, oliestudier og akvareller. Pressen roste hendes billeder som værende "dristige og klart mandige". Hun vendte tilbage til Berlin, efter at hendes ægteskab med Walter Conrad, en bankansat fra Flensborg, var slået fejl i 1909. Sporet efter hende fortaber sig i begyndelsen af 1930?erne - formodentlig tog hun sit eget liv i 1942.

Se også:

"Malerin in Ekensund" (Emmy Gotzmann)
Zitat Otto Engel
"An der Flensburger Förde"

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier