tilbage Momme Nissen og "hjemstavnskunsten"
Momme Nissen blev født den 28. april 1870 i Deezbüll og fik sin første malerundervisning af sin onkel C. L. Jessen. Han studerede mellem 1886 og 1889 på Weimars kunstskole, inden han i de følgende år arbejdede som freelance kunstner og forfatter. Nissen er frem for alt kendt for sine frisiske interiører, gennemstrømmede af lys. I perioden 1893 til 1907 levede han sammen med den selvudnævnte "folkeopdrager" Julius Langbehn - forfatter til bogen "Rembrandt als Erzieher". Sammen med ham rejste han jorden rundt og anstillede "racevidenskabelige" iagttagelser. I 1902 gik han ind i den katolske kirke, og i 1916 blev han dominikanermunk. Han døde den 23. juni 1943 i schweiziske Illanz.
I juni 1901 organiserede Nissen den meget ansete "Schleswig?sche Kunstausstellung" i Flensborg. Nissen udstillede - af helt igennem ideologiske årsager - kun kunstnere, der var født i landsdelen Slesvig: Han repræsenterede konceptet om en rodfæstet "hjemstavnskunst", som vendte sig mod de internationale forbindelser mellem kunstnerne, som kolonierne var et eksempel på. I forordet til udstillingens katalog skrev han: " I modsætning til de årligt skiftende internationale modeprægede kunststrømninger drejer det sig her ikke om en hvilken som helst "nyhed" hentet langt borte fra, men om resultaterne af en indfødt hjemstavnskunst." De repræsenterer en "forbindelse til hjemstavnen, som de mange andre såkaldte kunstnerkolonier af i dag generelt ikke ønsker at opnå".
Alle de malere fra Egernsunds kunstnerkoloni, der var født i Slesvig, deltog i udstillingen, selv om Nissen tydeligt kritiserede deres holdninger til kolonierne, og selv om nogle af deres betydningsfulde kolleger var udelukket. Deres forbindelse til hjemegnen og deres ønske om gøre deres arbejde kendt - udstillingsvæsenet var endnu kun svagt udviklet - syntes at være stærkere, end deres trang til at bakke op om deres udefra kommende, udelukkede kollegers interesser.
