tilbage Klaus Groth
"Klaus Groth var en arkitekt fra den slesvig-holstenske provins, der løste hver eneste byggeopgave fra den beskedne lejlighed til sygehuse, fri for stilistiske dogmer og kun forpligtet på det pågældende emne." Sådan bedømte arkitekturhistorikeren Ulrich Höhns i 2003 arkitekten Klaus Groth, der blev født den 1. juli 1893 i Pinneberg.
Groth, som var udlært tømrer, begyndte i 1913 at studere arkitektur i Darmstadt. Efter eksamen vendte han tilbage til Pinneberg for at udføre sit erhverv. Hans første byggerier var holdt i den tyske Heimatschutz-stil, men dette ændrede sig fra midten af 1920?erne. Groth var alsidig - her og der konstruerede han moderne bygninger med flade tage og andre kendetegn fra den arkitektoniske stilart "Neuen Sachlichkeit" og lavede samtidigt udkast til de samme bygninger med traditionelt stejlt tag eller valmtag og ornamenter. Begge variationer var som regel overbevisende, hvorved Groth viste, at det ikke altid var let at skelne entydigt mellem modernister og traditionalister.
Et af arkitektens mest berømte projekter var et beboelseshus med lægepraksis i Elmshorn, som han tegnede flere forskellige udkast til. Den lyse pudsede bygning med mørke murstensstriber ved vinduespartierne passede godt ind i omgivelserne, det flade tag videreførte gadens klare og rette bygningslinie. Ved hjælp af en lille udbygning med en trappeopgang rykkede huset ligesom en smule tilbage fra gaden, hvorved billedet blev mere harmonisk. På bagsiden af lægepraksisen tilføjer Groth en tagterrasse med skibsræling. Bygningen virkede meget urban og kunne bygges inden for et lille budget. Udover en udvidelse af lægepraksis står bygningen uændret den dag i dag.
Sygehuset i Pinneberg var Groths vigtigste bidrag til mellemkrigstidens moderne arkitektur. Ved den udskrevne arkitektkonkurrence i 1928 blev Groth kun nummer fire. Men så arbejdede han sammen med vinderen og fik de fleste af sine ideer gennemført. Sygehuset blev bygget mellem 1928 og 1931. Bygningen blev en klart struktureret murstensbygning med en T-formet grundplan. Den er regelmæssigt blevet ændret og udvidet gennem tiden, men alligevel kan man stadigt genkende væsentlige dele af Groths grundide. Sygehuset fremviser adskillige af 1920?ernes arkitektoniske kendetegn, og det tilgodeser kravene om lys, luft og sol. Værelserne er lyse og har store vinduer, og patienterne kan køres i deres senge direkte fra værelset ud på en balkon og derfra nyde et blik ud i det fri. Der er også en stor tagterrasse, som kan nås med en sengeelevator.
Se også:
