v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Heimatschutz-arkitektur (hjemstavnsbeskyttende arkitektur) © izrg

Den arkitektoniske Heimatschutz-stil blev længe anset for problematisk, da man mente, den var belastet af nationalsocialismen. I de senere år har stadigt flere inden for forskningen imidlertid betonet, at denne byggestil var fremadrettet og progressiv, især i tiden efter 1. verdenskrig, og de betegner den som "højdepunktet inden for den slesvig-holstenske arkitekturhistorie" - en omstridt holdning.

Heimatschutz-bevægelsen opstod omkring år 1900 i forbindelse med Livsreformbevægelsen. Som en "modbevægelse" vendte Heimatschutz-bevægelsen sig imod tabet af det regionale særpræg i byggekunsten. Bevægelsens tilhængere - med direktøren for Flensborg museum Ernst Sauermann i spidsen - begræd bygningerne fra Tysklands tidlige industrialiseringsfase (Gründerzeit). De var efter deres mening ofte for store og med overlæssede facader i en stor stilforvirring, som ikke passede ind i gade- og bybilledet, men i stedet virkede som fremmedlegemer: "Der er ikke en flade, hvorpå øjet kan hvile blot et øjeblik, ingen linie, der ikke er dømt til uophørlig uro på grund af dens takker og bølger. Hvem ville kunne opremse alle de afveje, som smagen inden for vor kulturkreds dengang fik taget."

Heimatschütz´erne organiserede sig i foreninger, som foreningen "Baupflege Kreis Tondern", der ville "støtte og pleje" den "hjemlige byggestil" i Tønder. Vedtægterne for "Schleswig-Holsteinischen Landesvereins für Heimatschutz" fra 1908 gav nøjere information om foreningens mål: det "er besluttet at beskytte, pleje og videreudvikle hjemstavnens egenart og bevaringsværdige værdier, især med hensyn til landskab og byggestil, kunsthåndværk, traditioner og folkedragter, sprog og navne, dyre og planteliv og i mindesmærkerne fra naturens og kulturens fortid."

Et vigtigt skub for bevægelsen for Heimatschutz-arkitektur var "Lov mod vansiringen af landsbyer og landskabeligt fremtrædende områder", som blev udstedt af det prøjsiske indenrigsministerium i 1907. Med loven fulgte et katalog over foranstaltninger "mod byggemæssige vansiringer i land og by". Skriftet roste udtrykkeligt de bygningsmæssige ideer i Heimatschutz og formulerede både generelle og konkrete retningslinier for bygge- og vedligeholdelsesaktiviteter, som var på linie med opfattelserne i Heimatschutz-arkitekturen: "Genoptagelsen af gamle stilformer skal dermed ikke kun knyttes til uvæsentlige detaljer, men søge et passende stilmæssigt udtryk for nutidens forskellige behov i den tids ånd, som skabte disse former."

Grundtankerne i Heimatschutz-arkitekturen lød: En orientering mod regionale traditioner ved udviklingen af nye former - hensyntagen til gade- og bybilledet ved nybyggeri, som skal indpasses i omgivelserne - udformning af bygningerne i ensartet stil, der afspejles i facade, tag og de indendørs og udendørs anlæg - opmærksomhed på størrelsesforhold - fortrinsvis brug af røde teglsten, også til udsmykning med et deraf følgende udstrakt fravalg af tilhuggede sten og stuk - anvendelse af materialer og fremgangsmåder af bedre kvaliteter - former, farver og udsmykninger som ornamenter, skulpturer, malerier og vinduer skal skabe en forbindelse mellem nutid og fortid, ligesom også samtidige kunstretninger som ekspressionismen eller Jugendstilen.

Et bygningsværk, som stort set opfyldte alle kriterierne, er Auguste-Viktoria-skolen i Flensborg fra 1912. I det hele taget finder man mange offentlige bygninger i Flensborg, der er bygget i Heimatschutz-stilen, for tankerne bag Heimatschutz havde mange tilhængere i ministerier og byggeforvaltninger. Men stilen bredte sig efter 1904 også til enfamiliehuse.

Se også:

Ernst Prinz
Eiderstedt
Tønder

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon