tilbage Sommerrejse til Rusland
I begyndelsen af det 20. århundredes søgte den unge grafiker og billedhugger Ernst Barlach efter sin egen stil. Den skulle han imidlertid først finde efter en rejse til Rusland. Efter en vanskelig identitets- og livskrise tog den 36-årige Barlach i sommeren 1906 sammen med sin bror Nikolaus på en rejse til Rusland. Brødrene rejste via Warszawa til Kiev, til Charkow - hvor de besøgte en udvandret bror - videre til Pokatilowka, Konstantinowka, Karamatorowke, Belgorod og Bachmut. Under denne to måneder lange rejse fremstillede Barlach et stort antal skitser og skrev også en dagbog, som blev udgivet i 1912 med titlen "Eine Steppenfahrt". Bogen var illustreret med 13 tegninger.
Rejsens oplevelser og iagttagelser resulterede for Barlach i en væsentlig ny kunstnerisk begyndelse. Billedet af de enkle mennesker, han havde mødt i Rusland, greb ham som en vision. I sin selvbiografi "Ein selbsterzähltes Leben" skrev han senere om en "tilstand af uhørt bevægelse": "Form - kun form? - nej, den voldsomme erkendelse gik op for mig: du må uden skyhed vove alt dit, det yderste, det inderste, fromhedens fagter og vredens ubændighed, for alt har et udtryk, om det drejer sig om det djævelske paradis eller det paradisiske helvede, hvoraf da vist det ene eller begge er virkeliggjort i Rusland".
Efter rejsen begyndte Barlach at arbejde som i en rus. De første Barlach-typiske figurer opstod. Den holstenske kunstner skildrede en bestemt mennesketype, som fra da af kunne genfindes i mange af hans skulpturer. Desuden viste han i sine figurer, hvad der rørte ham personligt: menneskets fortabthed mellem himmel og jord, dets sjælelige blottelse, lidelse, vrede, anger, fortvivlelse, ensomhed og død, håb og længsel efter forløsning. Med disse temaer trak han det enkelte menneske ind i beskuelsens centrum. Dette forhold var en af grundene til, at nationalsocialisterne senere betegnede hans kunst som "entartet" (dekadent), for især Barlachs skulpturer stod i skarp kontrast til den nationalsocialistiske verdensopfattelse, hvor det var gruppen og ikke den enkelte, der talte.
Figurerne "Blind russisk tigger" og "Russisk tiggerske med skål" vakte nogen opsigt på Berliner Secession?s 13. udstilling i 1907. Det var her, den indflydelsesrige kunsthandler Paul Cassirer blev opmærksom på Barlach og indgik en kontrakt med ham. Fra dette tidspunkt var Ernst Barlach økonomisk sikret. Barlach overlod Cassirer eneforhandlingen af alle fremtidige værker mod en månedlig løn. Kontrakten muliggjorde en koncentreret produktion af værker, der gjorde Barlach berømt, først i Berlin, så i Tyskland og til sidst i hele verden. Barlach fik dermed positivt bekræftet de kunstneriske resultater af rejsen til Rusland. I december 1917 udstillede Paul Cassirer for første gang Barlachs samlede værker, hvorved Barlach også blev kendt som digter. I 1919 lod den holstenske kunstner sig optage i "Preußische Akademie der Künste", men han afviste det æresdoktorat, som han blev tilbudt af universitetet i Rostock, med den begrundelse, at han var håndværker og derfor ikke en akademisk grad værdig.
Se også:
