v i m u . i n f o
Deutsche version

Wacken © sdu

Hvert år i starten af august vælter det ind med mennesker i den lille by Wacken ved Itzehoe. Mange af dem er langhårede, piercede og tatoverede, og de skiller sig noget ud fra byens normale befolkning. De besøgende kommer til byen for at høre heavyrock, fordi Wacken siden 1990 har haft en af Europas største festivaler for hård rock.

Der er omkring 30.000 mennesker, der hvert år tager til festivalen Wacken open air - W.O.A.. Det hænger sammen med, at verdens mest populære heavybands spiller på festivalen. I de første år var det mest tyske bands der spillede, men fra midten af 1990´erne skete der en kraftig udvikling. Udenlandske topnavne som Motörhead, Cult, Saxon, og Six Feed Under kom til Wacken, samtidig med at antallet af bands steg kraftigt. Desuden spillede danske bands som D.A.D. og Pretty Maids på festivalen.

W.O.A. illustrerer tydeligt, at hård rock ikke blot er for anarkister og satanister. Der er en stor gruppe af borgerlige fritidsrockere, der også vælger at tage til heavyrockfestival. På hjemmesiden er der instruktioner om blandt andet flyruter, hoteller og restauranter i nærheden. Så det er i hvert fald ikke alle festivaldeltagerne, der gider at bo i telt og leve af cowboytoasts i en uge.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
Øl
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater