v i m u . i n f o
Deutsche version

Tønder © sdu

I 1974 mødtes en gruppe mennesker fra Tønder, der havde en stor kærlighed til jazz- og folkemusik. De blev enige om, at de ville skabe en musikfestival i Tønder i den sidste weekend af august. Året efter blev Tønder Festival gennemført første gang, og siden har der hvert år været spillet folkemusik i byen når sommeren går på hæld.

Det hele blev startet af en gruppe hippier, som Carsten Panduro - en af stifterne og nuværende festivalleder - udtrykker det. De var idealister, der ville skabe mulighed for at folkemusikere fra mange lande kunne komme til Tønder og spille deres musik. Den kendte og anerkendte skotske Folk-musiker, Alex Campbell, var med fra starten, og han havde stor betydning for festivalens succes i de første år.

De lokale kiggede i begyndelsen noget skævt til musik-initiativet, men det har ændret sig meget markant siden. I dag er Tønder Festivalen med til at give byen en positiv profil, og den er et bevis på, at yderområderne i Danmark ikke behøver at være kulturelle udørkner.

Tønder er blevet Danmarks centrum for folkemusik. Det er her, at unge folkemusikere har mulighed for at optræde og vise deres kunnen. Det er afgørende for, at de kan komme ud og optræde rundt om i verden. Det skyldes, at Tønder Festivalen har et meget stort internationalt netværk, som der trækkes på. Festivalen har på den måde fortsat en idealistisk målsætning om at promovere og udvikle folkemusikken og yngre ukendte folkemusikere. Det er med til at adskille Tønder Festival fra andre festivaler i Danmark.

Mange af festivalgæsterne kommer langvejs fra, og en stor del kommer fra udlandet. Men den lokale opbakning er meget stor, og der er et stort net af frivillige, der er med til at arrangere festivalen. På den måde er Tønder Festival og den sidste weekend i august blevet et fast punkt i kalenderen for mange nuværende og tidligere Tønderborgere.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
Øl
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater