v i m u . i n f o
Deutsche version

Barndom i Nordslesvig © izrg

Den 7. august 1867 blev Emil Nolde født i landsbyen Nolde. Han var femte søn af den frisiske bonde Niels Hansen og hans kone Hanna Christine. Landsbyen Nolde havde den gang fire huse, fem gårde og 68 beboere. Den hørte til kommunen Buhrkall i Nordslesvig, en lille ubetydelig landkommune, der lå uden for de store hovedfærdselsårer i den dansk-tyske grænseregion, nogle kilometer øst for provinsbyen Tønder. Landsbyen havde hverken kirke, jernbanestation eller skole, og vejen fra Tønder til Flensborg gik uden om Nolde.

Maleren Emil Nolde, der gennem hele livet var tæt knyttet til sin hjemstavn, ændrede i 1902 - efter ægteskabet med den danske skuespillerinde Ada Vilstrup - sit fødenavn Hansen til navnet på sit fødested. Det var imidlertid ikke den slesvigske gest, hans egentlige oprindelsessted, han opfattede som sin hjemstavn, men derimod den nordfrisiske vestkyst, hvor hans far stammede fra. Niels Hansen havde skildret området i de mest strålende farver for sine børn og dermed også påvirket Emil på afgørende vis.

Ifølge Noldes egen erindring var barndomshjemmet præget af "fred, megen skønhed og nogen religiøsitet". Politik havde den unge Emil derimod - efter sine egne angivelser - "aldrig hørt noget til". Men han må allerede som barn have været bevidst om, at provinsen Slesvig-Holsten - og dermed også hans egen landkreds - var blevet styret af Preussen siden 1867 (hans fødselsår) efter den preussisk-østrigske koalitions sejr over Danmark i 1864. De fleste beboere i Slesvig-Holsten, formodentlig også Noldes forældre, afviste den forvaltningsmæssige integration i Preussen. Med den var det slut med hertugdømmernes statslige særstilling, som de havde haft i forhold til Danmark gennem flere hundrede år. Den preussiske indlemmelse betød afgørende ændringer i landenes organisation og styrelse.

Nolde, der blev født ganske få år før grundlæggelsen af "Det Tyske Rige", gik fra 1873 i landsbyskolen - med kun en klasse - og opfattede det helt fra begyndelsen som en tvang. Modsat hans søskende havde han ingen succes. Han beskrev sig selv som en modvillig og doven elev og måtte endda gå en klasse om som niårig. Men den unge bondesøn opdagede allerede tidligt sin glæde ved kunstnerisk skaben. Nolde var som barn en drømmer, der gerne trak sig ind i sig selv. Hans praktisk anlagte far havde kun lidt forståelse for sin søn, og Nolde fornemmede denne afvisning og følte sig tilsidesat.

Den unge Nolde foretog sine første forsøg på at male med hyldebær- og rødbedesaft. En gang til jul var han heldig at få en farvelade. Fra nu af tegnede og malede han som besat og glemte alt omkring sig. Da skolen var ovre, ville Nolde være kunstmaler. Men det gik anderledes: hans forældre satte ham i arbejde på gården. I sine livserindringer skrev han senere: "Jeg arbejdede og gik misfornøjet omkring i ladens og staldens støv og snavs." Da han var sytten fik han endelig - som træskærerlærling - lov til at besøge den "Sauermannsche Möbelfabrik und Schnitzschule" i Flensborg. Han var det første medlem af familien, der forlod landsbyen.

Maleren Emil Nolde tilbragte sin barndom i den dansk-tyske grænseregion. Grænsen prægede ham. Derfor var Nolde gennem hele livet bevidst om sin nationale oprindelse. Han voksede op i det tyske Slesvig, der helt naturligt var præget af både tysk og dansk. Alligevel reagerede én af hans brødre afvisende, da Nolde præsenterer sin danske hustru Ada for forældrene. På samme måde fornemmede han efter 1. verdenskrig en afvisende holdning mod ham som tysker, når de var på familiebesøg i Danmark.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer