v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Udstillingen "Entartete Kunst" © izrg

I juni 1937 begyndte nationalsocialisterne at fjerne den såkaldte "entartete Kunst" fra de tyske museer. Cirka 19.500 værker blev ofre for denne aktion. 1.052 af Emil Noldes værker blev beslaglagt, og han var dermed den hårdest ramte kunstner. Nationalsocialisterne var især utilfredse med Noldes jødiske og orientalske figurer fra det ny og gamle testamentes forestillingsverden. Disse figurer blev i det tredje rige fortolket som en "forjødelse" af kunsten.

Noldes billeder var sat i centrum på vandreudstillingen "Entartete Kunst", som blev åbnet sommeren 1937 i München. Det drejede sig om i alt 48 værker af Nolde, der - som han selv skrev - var "udstillet og ophængt i en dårlig belysning og så skamløst ringe, som det overhovedet var muligt". Ernst Bloch skrev temmelig rammende om vandreudstillingen: "Man bør tale stille, der er en døende i rummet. Den døende tyske kultur, som nu ikke engang har katakomber til rådighed inden for Tysklands grænser. Kun rædselskamre, hvori den skal prisgives pøbelens spot, en koncentrationslejr med publikumsbesøg."

Udstillingens formål var gennem forhånelse at vise det preussiske publikum, hvilken slags kunst nationalsocialisterne anså for uacceptabel. Alene i de fire måneder, hvor der blev vist "entartet" kunst i München, kom der cirka to millioner mennesker for at se udstillingen. De næste tre år flyttede vandreudstillingen fra München gennem Tyskland og Østrig og gjorde blandt andet holdt i Berlin, Düsseldorf, Salzburg, Hamborg, Wien og Frankfurt. På den måde blev den set af yderligere en million besøgende. Aldrig før havde en udstilling med moderne kunst tiltrukket så mange mennesker.

Den store succes kan formodentlig forklares med, at udstillingen sigtede på et bredt publikum. Nationalsocialisterne henvendte sig med "Entartete Kunst" til det tyske folk, hvoraf flertallet i forvejen opfattede de moderne kunstværker som uforståelige. Nationalsocialisterne bar således målrettet brænde til det tyske folks allerede eksisterende afvisning af den moderne kunst.

Maleren Emil Nolde besøgte ikke selv udstillingen i München. Han blev kun informeret af venner, som kunne fortælle ham om den. Nolde forstod ikke længere verden. Efter hans mening var udstillingen en "lav handlemåde", og han kunne dårligt fatte, "at mangen en kunstner lod sig overtale til at hjælpe med."

Også Luise Rinser, en af Noldes beundrere, beskrev sit besøg på udstillingen i et brev til ham: "De ved sikkert, hvilke af Deres billeder, der hænger der: 24 oliemalerier, det ni-delte alter og raderingerne og træsnittene. ... Men hvordan er de ikke hængt op! Der er kun få rum, dårligt belyste. Væggene er fuldstændigt overhængte, billede ved billede. ... Åh, Deres nadveren! Jeg havde aldrig tidligere set den i farver. Jeg stod foran den og rystede, og midt imellem alle menneskene og opsynsmændene løb tårerne ned ad mit ansigt. ... Billedet hang helt skævt på væggen. Jeg gik derhen og prøvede at hænge det lige. Jeg ville glæde ham. Alle mennesker så ret dumt på mig. Men jeg var helt bange, da mine hænder berørte billedet. - Men andet kunne jeg jo ikke gøre for billedet og for Dem."

Se også:

Udstillingen "Entartete Kunst"
Selvbiografi
Flyveblad "Entartete Kunst"
Ernst Barlachs billedkunst

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon