v i m u . i n f o
Deutsche version

Hierarki © sdu

I alle samfund er der sociale hierarkier. Der er nogen der har mere at skulle have sagt end andre. Det kan være umådeligt svært for udenforstående at gennemskue, hvordan den sociale rangordning er. Det gælder især i Danmark og resten af Skandinavien, hvor alle tilsyneladende er lige. Men der er bare nogen, der er mere lige end andre.

Selv om alle på en arbejdsplads er på fornavn og selv om direktøren kan diskutere fodbold i kantinen med sine medarbejdere, så er de ikke lige. Det ved alle og alle er bevidste om det. Der er en erkendelse af, at der er et socialt hierarki blandt medarbejdere på en arbejdsplads, hvor nogen har større indflydelse end andre. Der er også en erkendelse af, at en af direktørens opgaver er at ansætte og fyre medarbejdere. Derfor fortæller man ikke chefen alt, selv om man drikker øl og ser fodbold sammen. Men for fremmede kan det være meget svært at gennemskue, at den tilsyneladende lighed ikke er der alligevel.

I både Danmark og Tyskland var hierarkierne tydeligere for nogle årtier siden. Ved at bruge titler og tiltale sine overordnede med De og efternavn blev det markeret, hvem der bestemte over hvem. Men det har ændret sig. Mest markant i Danmark, men også på mange tyske arbejdspladser er omgangsformerne blevet mere uformelle.

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
Du
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder