v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Det sønderjyske kaffebord © sdu

Sønderjylland er kendt for sit overdådige kaffebord med de mange kager. Det store udvalg kunne man nu også opleve andre steder i Jylland og blandt de tyske nordslesvigere, men for sønderjyderne fik kaffebordet en ekstra dimension. Og det havde sine politiske årsager!

Selve kaffen var kommet til Danmark omkring 1700, men den blev først udbredt til bredere kredse fra midten af 1800-tallet. Da så de støbte jernkomfurer - med indbyggede ovne - begyndte at afløse de åbne ildsteder i 1860´rne, kom der også gang i kagebagningen. Og i 1880´rne var kaffebordet med forskellige slags kager blevet almindeligt. De dansksindede sønderjyder førte imidlertid kaffebordet fra hjemmene ind i forsamlingshusene. Og så kunne man for alvor snakke om store kaffeborde.

Fra 1893 til Første Verdenskrigs udbrud opførte de dansksindede sønderjyder i Nordslesvig nemlig en række forsamlingshuse. Her kunne de mødes og dyrke deres kulturelle fællesskab. De tyske myndigheder modarbejdede dem ved at nægte spiritusbevilling, men så kunne man da mødes over kaffen. Og den blev gjort festlig med de mange - forskellige - medbragte kager. Da husmødrene nødigt ville stå tilbage for hinanden, blev der kræset stadigt mere for de søde sager. Danskere, der kom på besøg, kunne imponeret fortælle om "det sønderjyske kaffebord", når de vendte hjem til Danmark. På den måde havde sønderjydernes kaffeborde fået deres helt egen status.

Også i de private hjem dyrkedes det store kageudvalg. På de større gårde, der havde råd til at diske op, kunne et kaffebord indeholde boller, kringle, pladekage, roulade, et par lagkager og en mængde forskellige småkager. Idealet var 7 slags bløde og 7 slags hårde kager. Og det var ikke god tone at springe noget af det over. Sagde man "nej tak", betød det blot, at man skulle "nødes", til man havde smagt det hele!

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
bibliographyLitteratur