v i m u . i n f o
Deutsche version

Dybbøls ceremonier © sdu

Den 18.april 1914 fejredes 50-års dagen for stormen på Dybbøl med en stor tysk fest. Danskerne valgte at bruge dagen til at opsætte en mindeplade på Dybbøl Mølle, hvor de danske soldater blev hyldet. Men tavlen blev beordret fjernet, da den blev opfattet som en krænkelse af de tyske veteraner.

Kort efter udbrød Første Verdenskrig, og efter den nye grænsedragning - genforeningen - i 1920 blev det danskernes tur til at højtideligholde den 18. april. Hvert år siden 1920 - med undtagelses af de fem besættelsesår - har danske soldater lagt kranse ved fællesgravene ved en officiel højtidelighed. Senere på dagen har det tyske mindretal holdt sin egen ceremoni.

I 2002 blev det besluttet at invitere tyske soldater med til den officielle parade, men det kom til at udløse en mindre læserbrevskrig.

Bjørn Svensson talte om at rippe op i gamle sår, og han uddybede det senere:

Jeg har intet imod, at dansk og tysk militær aftaler fælles mindearrangementer. Det må blot ikke ske på Dybbøl, der har sin helt særlige placering som mindested i dansk national selvforståelse. Dybbøls betydning for danskerne er rammende blevet sammenfattet således af Jyllands-Posten 29. juli 2001: Dybbøl er et dansk enemærke, en mindelund, et symbol på den bekendende danskhed. Et tysk islæt vil være udtryk for, at alt er lige gyldigt, og at det i sidste instans er ligegyldigt, om man anskuer tingene fra dansk eller tysk hold.

Både tilhængere og modstandere af hans synspunkt fulgte op med indlæg i aviserne, og debatten viste, hvordan erindringssteder som Dybbøl stadigt kan fremkalde stærke nationale følelser.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

quotesCitater
lexiconLeksikon