v i m u . i n f o
Deutsche version

Den hjemløse løve © sdu

Efter Første Verdenskrigs afslutning forsøgte danskerne at få Bissens løve genopstillet på Flensborg Kirkegård, men uden resultat. Emnet blev taget op flere gange i mellemkrigstiden, men det var først efter Anden Verdenskrigs afslutning, at løven ved amerikanernes mellemkomst blev flyttet til København. Ved den lejlighed blev der udtrykt håb om, at den senere ville kunne vende tilbage til Flensborg.

I 1992 blev debatten genoptaget af den tyske organisation, Grenzfriedensbund. De mente, at en tilbagevenden til Flensborg kunne være et symbol på det nye tolerante og forsonlige Tyskland. Den efterfølgende debat viste, hvor mange forskellige fortolkninger - og dermed holdninger - der fandtes. Istedløven tilbage i Flensborg kunne ses som et symbol på den fælles dansk-tyske historie og den endelige afslutning på grænsekampene. Den kunne være et monument mod nationalisme og fremmedhad eller et symbol på den mindretalsbeskyttelse, som netop den dansk-tyske grænseregion er stolte af. Altså et symbol på overvindelsen af de nationale modsætninger. Men for andre var den stadigt et forhadt sejrsmonument. Den oprindelige diskussion om Istedløven som gravminde eller sejrsminde er stadig aktuel. Og indtil videre bliver Istedløven på sin plads ved Tøjhusmuseet i København.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

quotesCitater
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur