v i m u . i n f o
Deutsche version

Knivsbjerg © sdu

Himmelbjerget hæver sig 147 meter over havet, Skamlingsbanken 113 meter og Knivsbjerg 97 meter. Disse tre højdepunkter i landskabet blev samtidigt fikspunkter for de nationale bevægelser, der voksede frem i 1800-tallet. De to første indgik tidligt i dansk bevidsthed om nationalt fællesskab, mens Knivsbjerg blev erhvervet som tysk samlingssted i 1893. Det var det samme år, man fejrede 50-året for de dansksindedes fester på Skamlingsbanken.

Knivsbjerg var efter grænsedragningen i 1864 Sønderjyllands højeste punkt, og her samledes ikke mindst den tyske ungdom til store folkefester og idrætsarrangementer. I 1901 blev Knivsbjerg "forhøjet" med et 45 m højt granittårn med en stor statue af Bismarck. Et Bismarck-citat var gengivet på tårnet: "Wir Deusche fürchten Gott und sonst nichts in der Welt". Knivsbjerg var blevet et tysk symbol på styrke og magt. Danskerne så det derimod som et udtryk for en aggressiv fortyskningspolitik.

Netop frygten for de danske reaktioner fik tyskerne til at flytte statuen af Bismarck sydpå inden grænseændringen i 1920. Tårnet stod tilbage - nu på dansk grund - indtil det blev sprængt i luften i august 1945. Det var formodentligt danske modstandsfolk, der stod bag. For danskerne havde Knivsbjerg siden 1933 - hvor hagekors havde indrammet den årlige folkefest - stået som et symbol på nazisme og det tyske mindretals illoyalitet over for Danmark. Vreden var stadigt stor, da Knivsbjergfesterne blev genoptaget i 1947, og stedet blev udsat for hærværk. Men det forblev et tysk samlingssted, og i 1961 anlagde man en mindelund for de faldne i begge verdenskrige. Her holdes hvert år en mindehøjtidelighed på Volkstrauertag, som er Tysklands fælles mindedag for krigsofre og ofre for nazismen.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

quotesCitater
lexiconLeksikon