Efter grænserevisionen i 1920 håbede det tyske mindretal, at det igen skulle komme under tysk herredømme. Dette ønske blev styrket under nazismens fremgang i Tyskland. I festskriftet i anledning af 40-årsdagen for den første Knivsbjergfest - det udkom i 1934 - skrev redaktøren Ernst Schröder blandt andet:
Men det tyske mindretals ønske om en genforening svarede ikke til den nazistiske politik for Danmark. Jens Møller - leder af nazistpartiets afdeling i Nordslesvig - blev pålagt ikke at tale om grænsespørgsmålet. Så da han på Knivsbjergmødet i 1939 havde kaldt grænsedragningen fra 1920 for ulykkelig, udløste det en mindre påtale fra den tyske gesandt i København. Knivsbjergfesten året efter blev aldrig afholdt, og man skulle frem til 1947, før Knivsbjerg igen kom til at fungere som mødested for det tyske mindretal i Sønderjylland.