tilbage Dannevirke som erindringssted
I det tidlige 1800-tal blev Dannevirke opfattet som et symbol på danskhedens lange forhistorie. Voldanlæggene var derfor et dansk erindringssted allerede i 1864. Og det kom som et chok, da tilbagetrækningen af de danske soldater blev kendt. En københavner skrev om budskabet:
General de Meza blev gjort til syndebuk og måtte tage sin afsked. Dannevirke havde mistet sin rolle som forsvarsværk. Men som symbol overlevede det. For danskerne forblev Dannevirke et symbol på danskheden, og i 1876 gik den danske politiker, Christen Berg, på Folketingets talerstol og talte under forsvarsdebatten om "at skabe et Dannevirke i enhver Mands Bryst". For tyskerne var Dannevirke derimod et symbol på, at intet kunne holde tyskheden tilbage.
I 1918 lagde Dannevirke navn til en dansk politisk bevægelse, der ønskede grænsen sat ved Dannevirke efter afslutningen af Første Verdenskrig. Men Anden Verdenskrig skulle få større betydning for voldanlæggene. Under opførelsen af flyvestation Jagel i 1930´rne blev store dele af voldanlægget Kovirke fjernet. Og det kunne være gået endnu værre, hvis ikke den tyske SS-leder, Heinrich Himmler, havde blandet sig. Alligevel led Dannevirke overlast bl.a. ved etableringen af en pansergrav langs voldene.
I 1950 blev Dannevirke fredet, og det er i dag først og fremmest et fortidsminde. Men det har stadigt national betydning for danskerne - og ikke mindst det danske mindretal i Slesvig. Således er Museet ved Dannevirke købt for danske midler og drevet af Sydslesvigsk Forening.
