tilbage Friserdragten
Nordfrisisk kultur er i stort omfang bestemt af lokale forhold. Tøjstilen har - ligesom sproget - udviklet sig forskelligt i de enkelte frisiske egne. De frisiske egnsdragters samlede historie minder dog meget om, hvad man ser andre steder.
Den kvindelige festdragt fra Föhr er bevaret i ubrudt linie til i dag; men ellers har moden løbende forandret klædedragterne. Enkelte detaljer blev dog fastholdt fra den ene model til den næste. Og ændringerne skete hurtigst på fastlandet, hvor adgangen til byerne og de moderne købestoffer var størst.
Selve ophøjelsen af bestemte dragter til egnsdragter var også blandt friserne en del af en national proces. I løbet af 1800-tallet satte kunstnere, fotografer, hjemstavnsforeninger og folkemindesamlere sig for at bevare og allerhelst genoplive de traditionelle dragter som et element af den frisiske kultur. Man fandt frem fra kister og skabe og malede, fotograferede eller satte på museum. I de sidste årtier af 1800-tallet gik danse- og dragtforeninger i gang med at sy nye dragter over de gamle modeller. Dog blev de i et vist omfang forenklet af praktiske - og hygiejniske - grunde.
Også i 1900-tallet var der interesse for de gamle dragter. Afslutningen på Første Verdenskrig og den følgende afstemning om Slesvig medførte et opsving i de nationale følelser. Teatergrupper opførte frisiske forestillinger, og så blev der brug for egnsdragter til de optrædende. Det satte skub i gendannelsen af en fastlandfrisisk dragt, men processen var langsommelig. I 1938 gik et udvalg i gang, men fremvisningen af de første dragter - planlagt til friserdagen september 1939 - blev forhindret af krigsudbruddet. Dernæst betød krigen og efterkrigstidens materialemangel yderligere udsættelser, så arbejdet først blev færdiggjort i 1950.
