v i m u . i n f o
Deutsche version

Om fynske dialekter © sdu

De fynske dialekter har undergået den samme udvikling som andre danske dialekter. Fra at være de enkelte egnes dominerende talemåde, er de gradvist blevet udtyndet og erstattet af rigsmålet. Børnene vokser op med rigsdansk i børnehave og skole. Og hvis de erhverver en særlig fynsk sprogtone, så opfatter de den ikke selv som dialekt. Selv om danskere fra andre landsdele nok synes, det lyder fynsk. Men hvorfor har man opgivet at give dialekterne i arv til de yngre generationer?

Dialekterne trivedes i de gamle landsbysamfund, da kontakten og udvekslingen med omverdenen endnu ikke var så udbredt. Men verdenen åbnede sig, og i nye sammenhænge betjente man sig af landets officielle sprog. Når de unge fynboer tog på højskole, lagde de dialekten bag sig og brugte i stedet rigsmålet, som kunne forstås af alle. Det var praktisk, men betød også, at dialekterne fik et skær af at være bondske og tilbagestående. Det samme skete i takt med byernes øgede betydning. Der findes for eksempel optegnelser, der viser, hvordan de fynske bønder i 1800-tallet forsøgte at ændre sprog, når de kom til købstaden Assens.

Også i dag har danskerne en negativ holdning til dialekter. Moderne undersøgelser viser, at når de bliver spurgt, så synes de, at dialekter er charmerende og bør bevares. Men når man prøver holdningerne af i tests, viser det sig, at dialekttalende nedvurderes i forhold til de, der taler rigsdansk.

Så fynboerne må vælge. Skal de tale med fynsk dialekt og risikere at blive slået i hartkorn med Polle fra Snave; den rare, men ikke særligt kløgtige mand fra Sonofons danske reklamer fra 2001? Eller skal de tale rigsdansk - eller fynsk regionalsprog - og dermed blive set som moderne og velbegavede. En løsning har for generationer været at skifte mellem rigsdansk og dialekt fra situation til situation. Men rigsmålet ser ud til at sejre.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
bibliographyLitteratur