v i m u . i n f o
Deutsche version

Gittes monologer © sdu

Pludselig i midten af 1980´rne gik mange danskere rundt og sagde - "Preben, sir jeg så". Per Højholts monologer om "Gitte" var blevet et hit, som alle gik rundt og snakkede om. Det var ret interessant, fordi Højholts andre digte ellers normalt ikke var noget, som ret mange læste. Og som endnu færre forstod.

På jysk forstadsdialekt snakkede Gitte med sin veninde Susanne i telefonen. De snakkede tit om hendes mand, Preben. En god del af de meninger hun gav udtryk for ramte mange danskere lige på kornet. Hun var usikker over for en lang række ting vedrørende natur, politik, kultur og kunst. Socialdemokratiet forstod hun ikke, Information var uforståelig og den lille havfrue var nærmest lidt ussel. Ud fra Gittes holdninger til omverdenen lykkedes det Per Højholt at give udtryk for sine egne meninger om en lang række aktuelle emner. Og det skete på en meget underholdende måde.

Et eksempel fra Gittes monologer er fra hendes og Prebens tur til Alperne for at finde Mont Blanc, der skulle ligne en kuglepen: "Så holdt' vi jo dær og kigget, mig og så Preben,/ det var alså så høj' all' sammen. / Hvaffor en a'em er'et, Preben? sir jeg så,/ han ku' ikk' find' ud a'et".

Et andet eksempel var i forhold til de københavnske bz'ere som Preben foragtede og Gitte havde sympati for: "Preben, sir jeg så,/ da var jeg alså holdt op me' og græd',/ det var jeg godt nok,/ Preben sir jeg, hvis a' du slår mig nu, alså, /så er du ikk' bedre en politiet!".

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon