v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Kunsthistoriker og "folkeopdrager " August J. Langbehn (* 26. marts 1851 i Haderslev, ? 30. april 1907 i Rosenheim) © izrg

August Julius Langbehn levede til sin død i 1907 et liv uden for samfundets normer, som da han - efter sin tid ved fronten i den tysk-franske krig og senere som løjtnant af reserven - forsøgte at finde sit ståsted i tilværelsen som et grundlæggende antimilitaristisk indstillet menneske. Han havde ingen fast bopæl, rejste gennem Europa, slog sig igennem ved tilfældige jobs eller levede på andres regning, fristede i perioder en eremittilværelse med strenge diæter eller udøvede en religiøs Maria-dyrkelse. I 1890´erne rejste Langbehn sammen med den slesvig-holstenske maler Momme Nissen rundt i verden og anstillede "racevidenskabelige" iagttagelser.

Efter studentereksamen og uafsluttede studier i Kiel og München - først i filologi og naturvidenskab, senere også i matematik - drog Langbehn i midten af 1870´erne gennem Italien, hvor han tjente til livets ophold ved tilfældigt arbejde. Efter hjemkomsten studerede han arkæologi i München og tog i 1880 en ph.d.grad i dette fag, men kom efterfølgende i konflikt med universitetet. Han levede allerede på denne tid et individuelt liv og forsøgte gang på gang at vække anstød ved at overtræde de borgerlige normer. Efter en kort tid ved det Tyske Arkæologiske Institut opgav han den - efter hans opfattelse - begrænsende videnskabelige løbebane og drog i 1880´rne igen rundt i Tyskland og Italien.

For det meste henvist til fremmedes bistand isolerede Langbehn sig fra omverdenen. Han skabte sig en meget særegen karakter som "troskyldig-retskaffen nedertysker" og som den rene legemliggørelse af den "ariske og nordiske race". Langbehn så sig selv som sin samtids og den eksisterende kulturs kritiker.

Han tillagde sin første bog "Rembrandt als Erzieher. Von einem Deutscher" (1890) en folkeopdragende funktion. Den blev meget populær og udkom i 15 oplag alene det første år. Værket er et eksempel på Langbehns usystematiske, springende, udpræget kultiverede og verdenshistoriske stil, som tiltalte mange små- og bedsteborgeres skjulte tanker. Han blandede dannelsesidealer, nationalistiske og racistiske forestillinger og socialdarwinismens ideer med romantiske forestillinger om "folket". Han tegnede et idealiseret billede af et naturligt, landbrugspræget, landligt samfund over for en videnskabeliggjort, storbyagtig, industriel og kapitalistisk verden, der imidlertid kunne overvindes gennem opdragelse til "kunst". To år senere offentliggjorde Langbehn i samarbejde med den antisemitiske forfatter Max Bewer bogen "Der Rembrandtdeutsche. Von einem Wahrheitsfreund" - en samling tanker om temaerne fa hans første succesrige værk.

Med sit uregelmæssige liv og de uordnede tanker om en arisk kultur fremstod Langbehns virke uklart, men den nationalistiske bevægelse, "kunstopdragerne" og ungdomsbevægelsen gav ham stor opmærksomhed og til dels beundring.

Se også:

"Rembrandt als Erzieher"

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
metainfoBelletristik
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier