v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Fattigdom og social armod © sdu

Hans Christian Andersen voksede op i fattigdom og social armod. Alligevel udviklede han sig til at blive Danmarks bedst kendte og mest betydningsfulde forfatter. På den måde var hans liv et eventyr, og det dannede baggrund for mange af hans bedst kendte historier.

Han blev født i det indre af Odense, og voksede op i Munkemøllestræde som eneste barn i hjemmet. Faren, Hans Andersen, var skomager, men havde svært ved at forsørge den lille familie. Det var fra sin far, at den lille Hans Christians interesse for litteratur og skuespil skabt. De spillede dukketeater og faren læste højt af Shakespeare og Holberg, og det kom til at præge sønnen livet igennem. Desværre døde faren allerede da han var 10 år gammel, og moren Anne Marie måtte arbejde som vaskekone for at sikre familiens forplejning.

Inden H.C. Andersens forældre blev gift, havde moren født en datter uden for ægteskab. Hun kom tilsyneladende ikke i hjemmet, og hun nævnes ikke i Andersens senere skildringer om sin barndom. Halvsøsteren levede i dyb fattigdom, og døde i København i 1844. Efter farens død giftede moren sig igen i 1818, men også han døde få år efter. Det efterlod Anne Marie i armod, og hun blev i 1825 anbragt på et fattighjem – alkoholiseret og forhutlet. H.C. Andersen modtog beskeden om sin mors død i 1833, da han var på rejse.

Den unge Hans Christian forlod allerede i 1819 Odense som 14-årig, for at prøve lykken i København. Han ville ind på teatret som danser eller sanger. Det var ingen succes, og han levede de næste tre år på et eksistensminimum. Det lykkedes alligevel på forunderlig vis for ham at skabe kontakter til medlemmer af Københavns borgerskab. I 1822 indleverede han to skuespil til Det Kongelige Teater, som blev afvist. Teatrets ledelse så hans digtertalent, og han fik af kongen tilbudt et stipendium og ophold ved den lærde skole i Slagelse. Det var afgørende for, at han fik udviklet sine kundskaber. I Odense havde han gået på fattigskolen, men det var først på latinskolen, at han lærte at beherske sproget. Efter afslutningen af sin uddannelse i 1829 var han parat til at skrive sine enestående romaner og eventyr.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder