v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Geschichte Schleswig-Holsteins" © sdu

I 1996 blev det første oplag af ”Geschichte Schleswig-Holsteins” udgivet. Det er et meget stort værk om Slesvig-Holstens historie fra de første stenaldersamfund til nutiden. Redaktør på værket var professor Ulrich Lange, og kapitlerne blev skrevet af de historikere, der var eksperter på de forskellige områder. Derfor er ”Geschichte Schleswig-Holsteins” det afgørende standardværk om delstatens historie. Men forsiden er interessant, fordi kortet udelukkende viser det nuværende Slesvig-Holsten, hvor Sønderjylland ikke er med.

Bag værket står ”Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte” (GSHG), som blev stiftet helt tilbage i 1833. Lige siden har foreningen udgivet en række historiske bøger og kildeudgivelser og det udgiver årligt det anerkendte ”Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte”. GSHG er det vigtigste forum for historikere i delstaten, og det udgiver både faghistoriske og mere historieformidlende værker. Professor i slesvig-holstensk og nordisk historie ved universitet i Kiel, Alexander Scharff (1904-1985), havde i et par årtier i efterkrigstiden meget stor indflydelse på tidsskriftets indhold. Og på den slesvig-holstenske historieskrivning generelt.

Mange af de samme historikere fra GSHG går igen i ”Arbeitskreis für Wirtschafts- und Sozialgeschichte Schleswig-Holsteins”. Det var en kreds af fortrinsvis yngre historikere, som i 1978 gik sammen for at udvide det historiske undersøgelsesfelt til også at omfatte økonomisk- og socialhistorie. Der skulle ikke bare skrives politisk historie. Selv om arbejdskredsen opstod i en slags opposition til GSHG, så har de to foreninger med tiden nærmet sig hinanden. De er efterhånden kommet til at komplettere hinanden.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer