v i m u . i n f o
Deutsche version

Take-off © sdu

Den liberale amerikanske Walt Whitman Rostow (1916-2003) udgav i 1960 den banebrydende bog The Stages of Economic Growth. Her opstillede han en model for de faser, som et land må igennem for at blive økonomisk udviklet. Han baserede sin model på den økonomiske forandring som Europa og USA var igennem fra midten af 1700-tallet til midten af 1900-tallet.

Kernen i Rostow's model var den industrielle udvikling. Han og andre liberale forskere så udviklingen i Vesten som et stort fremskridt, der skulle bruges til at skabe en lignende udvikling i andre verdensdele. Han satte så at sige Den Industrielle Revolution på formel. Lande i Asien og Afrika skulle vælge den samme økonomiske vej for at blive lige så udviklede som Europa og USA.

Ifølge "Den rostovianske take-off model" skulle alle lande igennem fem faser i den økonomiske udvikling: 1) Traditionelt agrarsamfund med ringe anvendelse af teknologi, specialisering etc. 2) Stigende antal manufakturer, bedre teknologi, bedre generelle skolekundskaber, stigende opsparing m.m. 3) Take-off-fasen hvor industrialiseringen tager fart - teknologien udvikles og frie markeder etableres. Det er altså der, hvor overgangen til den moderne økonomi sker. 4) Den moderne økonomi modnes, og en større del af befolkningen får del i den stigende velstand. 5) Den sidste fase, hvor samfundets masseforbrug er det kendetegnende. Befolkningen har mulighed for at købe og forbruge en række forskellige goder.

I dag er der få som er erklærede tilhængere af Rostows faseteori. Historien har vist, at det ikke er muligt at trække modellen ned over alle lande. Der er for store kulturelle forskelle mellem de forskellige områder af Verden til, at en universel økonomisk udviklingsmodel kan bruges.

Siehe auch:

Stoltenberg und Lemke

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFallbeispiele
multimediaMultimedia
photosAbbildungen

videoVideo
lexiconLexikon