tilbage Manchester
Vejle og Neumünster er blevet kaldt henholdsvis Danmarks og Slesvig-Holstens "Manchester". Det skyldes, at der begge steder blev udviklet store tekstilindustrier, der kom til at præge byerne meget. Manchester var det sted i Europa, hvor industrialiseringen først slog igennem, og det var især inden for tekstilindustrien.
I Neumünster har der været en stor tekstilproduktion siden 1600-tallet. Det var dog først fra midten af 1800-tallet - hvor industrialiseringen slog igennem - at byen for alvor begyndte at vokse. Fra 1867 til 1910 steg befolkningstallet i byen fra ca. 9.000 til knap 35.000, og det hang i høj grad sammen med tekstilindustrien. Neumünster udvikledes i løbet af det 19. århundrede til en decideret industriby, med fabriksskorstenene som det tydeligste kendetegn. Tekstilfabrikken Renck købte allerede i 1824 den første dampmaskine i Slesvig-Holsten og siden kom der mange flere til. Der blev etableret flere klædefabrikker, men det var især Tuchfabrik C. F. Köster, der kom til at kendetegne byen.
I Vejle startede manufakturhandler M. Windfeld-Hansen i 1892 Vejle Bomuldsspinderi. Det var Danmarks første bomuldsspinderi, og på få år fik han stor succes med at levere bomuldsgarn til danske klædefabrikker. Andre spinderier voksede frem i byen, men i 1906 blev de samlet - sammen med andre danske spinderier - under navnet De Danske Bomuldsspinderier. Spinderierne var et meget synligt bevis på, at Vejle i årtierne omkring år 1900 blev stærkt industrialiseret.
Neumünster og Vejle var langt fra de eneste steder i regionen, at der var tekstilfabrikker. Det var blot de steder, hvor de var mest fremtrædende. Tekstilindustrien var meget forurenende. Der blev sendt kulrøg op af skorstenene, og der blev brugt skadelige kemikalier i behandlingen af klædestofferne. Det var også en industri, der skaffede mange mennesker arbejde. Den var derfor et afgørende område inden for industrialiseringen.
