v i m u . i n f o
Deutsche version

Humlum-planen © sdu

Hvad er formålet med at bygge motorveje? Det er et let spørgsmål, som kan være svært at besvare. De fleste vil formentlig svare, at de gode veje skal være der, hvor der er størst behov. Altså ved de store byer, hvor der er mest trafik. Det har også været princippet bag motorvejsbyggeriet både i Danmark og i Slesvig-Holsten siden 1960’rne.

Bølgerne gik højt i starten af 1960´rne om, hvor i Danmark motorvejene skulle bygges. Alle byer var interesseret i at motorvejen kom til at ligge i nærheden, fordi det kunne skabe vækst og udvikling. I 1961 pustede professor i geografi Johannes Humlum liv i debatten. Han opstillede en plan, hvor motorvejene i Jylland skulle bygges inde midt i landet – ikke langs østkysten.

Ved at lægge motorvejen midt i Jylland kunne man skabe nogle store industriregioner mellem Aabenraa-Padborg-Tønder, og ved Kolding-Vejen-Esbjerg. Humlum ville forhindre, at Danmark blev trukket skævt. Det var vigtigt for ham, at der blev skabt vækst i den vestlige del, og det skulle motorvejen sikre. Det kan ikke undre, at Humlum-planen blev bakket op af kommunerne i den midterste og vestlige del af Jylland. Kommunerne i Østjylland mente, at planen var tåbelig; selvfølgelig skulle motorvejene anlægges der, hvor der var flest mennesker og mest trafik.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
lexiconLeksikon