v i m u . i n f o
Deutsche version

Forbruget © sdu

Forbruget af el er steget helt vildt siden Anden Verdenskrig. Hver dansker brugte ti gange så meget el i 1990 som de havde gjort i 1950. Tyskerne øgede kun forbruget med syv gange. Begge lande var i 1950 blandt de vestlige lande, der brugte mindst el. Men det er der rettet op på siden, og de ligger nu begge i den øvre ende.

Det er der mange grunde til. Virksomhedernes elforbrug er steget meget gennem årene. Stort set alle apparater er blevet elektriske med årene. Fx er værktøjet inden for de fleste håndværk blevet elektriske. Næsten alle virksomheder – offentlige som private – har mange computere, printere, kopimaskiner etc., der alle forbruger el. Der er også installeret energislugende klimaanlæg på mange kontorer. Alt i alt er erhvervenes forbrug af el steget kolossalt i efterkrigstiden.

Forbruget i hjemmene er ikke steget mindre. I hver husstand i Danmark blev der brugt 12-13 gange mere el i 1990 end i 1950. Det hænger sammen med, at en masse elektriske apparater er blevet helt almindelige brugsting. De fleste har i dag TV, computere, elkomfurer, vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner. Sammen med en masse andet elektrisk isenkram har det skruet op for forbruget.

Der er gennem mange år lavet kampagner for at få mennesker til at begrænse forbruget. Det er også forsøgt at få producenterne til at lave varer, der bruger mindre el. Begge dele et til dels lykkedes. De fleste er vænnet til at slukke lyset, når man går og at slukke sin PC, når man forlader den. Producenterne laver også apparater, der forbruger mindre energi end tidligere. Til gengæld anskaffes der til stadighed flere elektriske ting til hjemmene. Derfor bliver forbruget ved at stige, selv om stigningstakten er mindre end tidligere.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon