v i m u . i n f o
Deutsche version

Ejder-kanalen © sdu

Slesvig-holstenske Kanal blev indviet i 1784. Det blev regnet som et af verdens vidundere, fordi hele projektet var en kæmpe bedrift på det tidspunkt. Især de seks sluser var noget særligt, fordi de kunne fyldes og tømmes i et tempo, der var enestående i Europa.

Den 34 km lange kanal var næsten 16 meter bred og omkring 3 meter dyb. Der var mere end 2.000 arbejdere og 300 soldater, der stod for arbejdet, og de var syv-otte år om det. Det var selvfølgelig hårdt arbejde, fordi det hele skulle graves med skovl. Det var også en alvorlig økonomisk byrde på i alt 2,3 mio. Rigsdaler. Det var mere end halvdelen af statens samlede indtægter fra skatter og afgifter i 1784.

Sejlskibe skulle regne med at bruge fire til fem dage om at komme gennem kanalen. Dampskibe kunne fra midten af 1800-tallet gøre turen på under et døgn. Det var meget kortere tid, end hvis man skulle sejle rundt om Skagen. Samtidig blev risikoen for at forlise formindsket meget betydeligt.

Efter Treårskrigen blev kanalen omdøbt til Ejder-kanalen. Det var politisk ukorrekt med et ”Slesvig-Holsten”-navn, så det blev sløjfet af den danske regering. Allerede fra det tidspunkt blev kanalen overhalet af udviklingen. Nye dampskibe var for store til at sejle gennem den smalle og snoede kanal, selv om den løbende blev uddybet. Derfor begyndte man i 1887 at grave Kieler-kanalen.

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
photosFotos og illustrationer