v i m u . i n f o
Deutsche version

Kieler-kanalen © sdu

I 1895 blev Kejser Wilhelm Kanal åbnet. Den erstattede den gamle Ejderkanal, som var blevet forældet. Kanalen skiftede navn til Nord-Ostsee-Kanal i 1948, mens den i udlandet kaldes Kieler-kanalen.

Kanalen er 99 km lang, og der er én stor sluse i hver ende som kan regulere vandstanden. Den er i dag omkring 160 meter bred og har en sejlbredde på 90 meter. Skibene må højst have en dybgang på omkring 10 meter og rage 40 meter over vandoverfladen, for at kunne sejle gennem Kielerkanalen. Bredden må højst være 35,5 meter og længden 235 meter, fordi skibene ellers ikke kan være i sluserne.

Kanalen er verdens mest trafikerede kunstigt anlagte kanal. Der sejler altså flere skibe igennem her end i Suez og Panama. Det skyldes at en tur gennem Kiwelerkanalen sparer meget sejltid, fordi skibene slipper for at turen rundt om Jyllands nordspids, Skagen.

Det var den tyske kansler, Otto von Bismarck, der stod bag beslutningen om at grave kanalen. Han var interesseret i at få en effektiv vandvej mellem Tysklands to vigtigste flådehavne i Kiel og Wilhelmshaven. Moderne marineskibe var for store til den gamle Ejderkanal, og den ny kanal var derfor vigtig for den tyske flåde. Allerede i 1907 var kanalen blevet for lille og måtte udbygges. Som en del af den tyske flådeoprustning i 1890’rne og i årene op til Første Verdenskrig blev der bygget flere og større krigsskibe. Det gjorde en udvidelse af kanalen helt afgørende for den tyske flåde.

I det meste af det 20. århundrede har Kielderkanalens vigtigste funktion været transportvej for civile fragtskibe. Især fragtmængden har været markant stigende, mens antallet af skibe er steget mere beskedent. Gennem de seneste år er det løbende diskuteret om kanalen skal udvides. Mange moderne skibe er for store til at sejle igennem. Det er ved at gøre en stor del af fragten gennem kanalen urentabel.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer